Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove
Hovedparten af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er naturligt næringsfattige og sårbare over for eutrofiering. Derfor er indikatorer for næringsstofstatus vigtige.
Ellenberg´s næringsindikator er et udtryk for vegetationens tilpasning til mængden af tilgængelige næringsstoffer på voksestedet. Indikatoren tager udgangspunkt i Ellenberg´s indikatorværdier (Ellenberg m.fl. 1992), der er biologiske vurderinger af plantearters optimum langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder næringsrigdom (se Tabel K1). Således indikerer forekomsten af liden soldug og klokkelyng (indikatorværdi = 1), at der er en begrænset mængde næringsstoffer tilgængelig for planternes vækst, mens stor nælde og burre-snerre (indikatorværdi = 8) peger på, at levestedet er rigt på næring. Ved at tage gennemsnittet af indikatorværdien for en artsliste kan man få en indikation af, hvilke miljøforhold artssammensætningen er tilpasset.
I modsætning til eksempelvis jordbundens fosfortal og C/N-forhold i jordbunden og kvælstofindholdet i løvet er Ellenbergs næringsindikator ikke et direkte mål for næringsstatus, men værdier på en rangordnet skala, der afspejler arternes respons på tilgængeligheden af næringsstoffer på voksestedet. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er således et udtryk for næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode og indikatoren kan bruges som indikation på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Ellenbergs næringsindikator er afledt af vegetationens sammensætning af karplanter. Mosser og laver indgår ikke i beregningen af næringsindikatoren, så indikatoren fungerer bedst i naturtyper, hvor karplanter er dominerende.
Næringsindikatoren beregnes for hvert prøvefelt ved at tage et gennemsnit af Ellenberg-værdien for de registrerede arter, enten som et uvægtet gennemsnit i 5 m cirklerne eller vægtet for arternes dækningsgrader i pinpoint-rammen, så de dominerende arters indikatorværdier vægter højere end de mere spredt forekommende arter. Et vægtet gennemsnit kan beregnes for kystklitter, indlandsklitter, heder og sure moser, hvor der foretages pinpoint analyser (se også Tabel D1).
Tabel K1. Oversigt over talværdierne for indikatorværdien næringsstof og fordelingen af de godt 1.300 plantearter, vi har værdier for. For hver talværdi er en kort beskrivelse og eksempler på danske arter.
Ellenberg, H., Weber, H. E., Düll, R., Wirth, V., Werner, W. & Paulißen, D.: 1992, 'Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa', Scripta. Geobot. 18, 1-258.
