Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
Kystzonens naturtyper er tilpasset havets og vindens påvirkning i form af erosion og aflejring samt oversvømmelser og sprøjt med saltholdigt vand. Disse dynamiske processer har bidraget til at skabe unikke levesteder for dyr og planter. Kystsikring i form af høfder og diger er nok det største bidrag til at hindre naturlige oversvømmelser og erosion.
Ellenbergs indikatorværdi for salinitet (Ellenberg m.fl. 1992) er et udtryk for vegetationens tilpasning til saltkoncentrationen i jorden. Indikatoren tager udgangspunkt i Ellenberg´s indikatorværdier (Ellenberg m.fl. 1992), der er biologiske vurderinger af plantearters optimum langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder salinitet (se Tabel M1). Således indikerer forekomsten af kryb-hvene og tudse-siv (indikatorværdi = 1), at levestedet overvejende er ferskt, men at det kan være påvirket af saltsprøjt, strand-trehage og udspærret annelgræs (indikatorværdi = 4) findes, hvor der er lejlighedsvise oversvømmelser af saltholdigt vand, mens kveller (indikatorværdi = 9) peger på, at levestedet er ekstremt saltholdigt.
Ved at tage gennemsnittet af indikatorværdien for en artsliste kan man få en indikation af, hvilke miljøforhold artssammensætningen er tilpasset. Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for salinitet er ikke et direkte mål for jordbundens saltholdighed, men værdier på en rangordnet skala, der afspejler arternes respons på saltpåvirkning på voksestedet.
Ellenbergs salinitetsindikator er afledt af vegetationens sammensætning af karplanter og kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper, men er her kun anvendt for udvalgte habitatnaturtyper i kystzonen. Mosser og laver indgår ikke i beregningen af næringsindikatoren, så indikatoren fungerer bedst i naturtyper, hvor karplanter er dominerende.
Salinitetsindikatoren beregnes for hvert prøvefelt ved at tage et gennemsnit af Ellenberg-værdien for de registrerede arter, enten som et uvægtet gennemsnit i 5 m cirklerne eller vægtet for arternes dækningsgrader i pinpoint-rammen, så de dominerende arters indikatorværdier vægter højere end de mere spredt forekommende arter. Et vægtet gennemsnit kan beregnes for kystklitter, indlandsklitter, heder og sure moser, hvor der foretages pinpoint analyser (se også Tabel D1).
Tabel M1. Oversigt over talværdierne for indikatorværdien salinitet og fordelingen af de godt 1.300 plantearter, vi har værdier for. For hver talværdi er en kort beskrivelse og eksempler på danske arter.
Ellenberg, H., Weber, H. E., Düll, R., Wirth, V., Werner, W. & Paulißen, D.: 1992, 'Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa', Scripta. Geobot. 18, 1-258.
