Aarhus Universitets segl

Pinpoint-metoden

For de lysåbne naturtyper registreres dækningen af de enkelte arter ved pinpoint-analyse (Tabel D1). Her benyttes en ramme med indvendige mål 0,5 m x 0,5 m og med 16 krydspunkter dannet af snore udspændt vinkelret på hinanden (Figur H1). En arts dækningsgrad er målt ved frekvensen af det antal krydspunkter, pinden har berørt arten i. Fra og med 2007 er registreringen indtastet ”pind for pind”, hvorved det er muligt at beregne en dækningsgrad for grupper af arter, eksempelvis laver, mosser, græsser, dværgbuske og enårige arter. Tilsvarende kan der beregnes en ratio mellem dækningen af artsgrupperne, eksempelvis ratioen mellem urter og græsser samt laver og mosser.

Registrering af plantearternes dækningsgrader har siden overvågningens start i 2004 været en vigtig del af dokumentationen af habitattypernes struktur og funktion. Pinpoint-metoden er en systematisk og reproducerbar metode, der gør det muligt at måle dækningen af enkeltarter og aggregere arter i forskellige taxonomiske grupper (fx græsser, bredbladede urter og dværgbuske) og ratioer mellem grupper (fx ratio mellem græsser og bredbladede urter).

I tredje programperiode er der kun udført pinpoint-analyser for en del af naturtyperne. Metoden er fortsat i de relativt artsfattige og sure klitter, heder og moser. Her er vegetationen præget af nogle få arter og nogle få dominerende funktionelle typer og den relative dækningsgrad af eksempelvis dværgbuske, græsser, halvgræsser, bladmosser, tørvemosser og laver har stor betydning for at kunne vurdere naturtypens tilstand og udvikling. Det drejer sig konkret om 17 naturtyper i kystklitter, indlandsklitter, heder og sure moser (se Tabel D1). For disse naturtyper vil forandringer i tilstand afspejle sig tydeligt i arternes relative dækningsgrader og her er pinpoint-metoden på samme tid hurtigt at udføre og de afledte indikatorer for struktur og funktion er fagligt meget velbegrundede.

Registreringen af arternes dækningsgrader ved pinpoint er ophørt for de resterende 16 naturtyper på strandvolde, strandenge, enebærkrat, overdrev, kalkrige moser og indlandsklipper (Tabel D1). Her er tilstand og udvikling, i lighed med de 10 skovnaturtyper, vurderet ud fra registreringer af vegetationens artssammensætning i prøvefeltet og 5 m cirklen. Registreringerne i 5 m cirklerne er udvidet med en vurdering af dækningsgrader af bredbladede urter, græsser, halvgræsser, siv og frytle, mosser og laver på jordbunden, samt dækningen af mineraljord.

Tabel D1. Oversigt over de 34 lysåbne habitatnaturtyper og hvornår der er udført vegetationsanalyser med pinpoint. 1.) første programperiode (2004-2010), 2.) anden programperiode (2011-2016) og 3.) tredje programperiode (2017-2022). I 2004-2006 blev pinpoint-analyserne registreret som en samlet sum (antal hits), mens de er registreret ”pind for pind” siden 2007.