Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for lys- og varmekrævende arter, herunder kortlivede planter, mosser og laver med lav konkurrenceevne. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben med tidvis blottet bund, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. Enkelte naturtyper er karakteriseret ved et stort indslag af kortlivede planter, urter med bladene i roset tæt ved jordoverfladen samt mosser og laver, der let udkonkurreres i et sluttet vegetationsdække. Det gælder eksempelvis kystklinter (1230) på stejle skråninger, grå klit (den sure variant af 2130) med en rig kryptogamflora, tørt kalksandsoverdrev (6120) på tørre, varme, og ofte sydvendte skrænter, og våde tørvelavninger (7150) på blottet tørv eller sand. De lavtvoksende og kortlivede arter, der er knyttet til disse levesteder, er afhængige af et meget åbent vegetationsdække, hvor der konstant blotlægges partier med bar mineraljord eller tørv med mulighed for fornyelse af bestandene ved fremspiring fra frø.
Forekomsten af bar jord er en vidt udbredt indikator for naturtypernes vækstpotentiale og forstyrrelsesgrad, der er let at registrere i felten. Bar jord afhænger af hyppige forstyrrelser som græsning, brand, erosion, hydrologisk dynamik og sandpålejring, der fjerner biomasse og blotlægger substratet. Tilgængeligheden af næringsstof og vand er bestemmende for, hvor længe det blottede substrat er vegetationsfrit og til rådighed for fremspiring og etablering af de konkurrencesvage arter. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning kunne øge plantevæksten og dermed også vegetationens højde. Dækningen af bar jord varierer over året og kan også variere mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved iværksættelse eller ophør af græsning.
I analyserne af habitatnaturtypernes tilstand og udvikling anvendes forekomsten af bar jord som indikator for intensiteten af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben. Andre indikatorer for naturtypernes dynamik og tilgroningsgrad er dækningen af vedplanter og vegetationshøjden.
Dækningen af bar jord registreres både som estimeret dækningsgrad (i %) i 5 m cirklen og som antal hits i pinpoint-rammen, der ikke berører plantearter (herunder mosser og laver), og hvor jordoverfladen udgøres af enten mineraljord i form af sand, ler, sten eller muldjord, eller ufuldstændigt omsat dødt organisk materiale i form af råhumus, tørv eller dyregødning. Dækningen af bar jord i 5 m cirklen har været en del af overvågningen siden 2018 og kan beregnes for alle de lysåbne habitatnaturtyper.
Dækningen af bar jord i pinpoint-rammen har været en del af overvågningen siden 2007 og kan beregnes for de lysåbne habitatnaturtyper, hvor der udføres pinpoint-analyser (se Tabel D1). Ud fra feltmålingerne af antal hits med enten mineraljord eller ufuldstændigt omsat organisk materiale i pinpoint- rammen beregnes en dækningsgrad (i %) for hvert prøvefelt. Hvilke substrattyper, der indgår i beregningerne af bar jord afhænger af naturtypen. Således er dækningen af bar jord for grå/grøn klit (2130) og tørt kalksandsoverdrev (6120) beregnet ud fra registreringer af mineraljord, medens bar jord i enårig strandengsvegetation (1310) og tørvelavning (7150) også omfatter råhumus og tørv.
