Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for nøjsomhedsplanter med lav konkurrenceevne samt lys- og varmekrævende arter. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben. Forvaltningsindsatser i form af græsning, høslæt, slåning og rydning bidrager til at opretholde et lysåbent vegetationsdække og er let at registrere i felten.
Græsning og høslæt efterligner de store forhistoriske dyrs græsning og fastholder lysåbne plantesamfund i tidlige successionstrin. Græsning som naturlig proces omfatter langt mere, end at dyrene æder planterne. Dyrene omdanner blade og græs til gødning, hvilket skaber rumlig variation i næringsstofkredsløbet, reducerer mængden af førne og ændrer jordbundsegenskaberne i forhold til økosystemer uden græsning (Appleby 1982, Gill & Beardall 2001, Veiberg m.fl. 2004). Dyrenes græsning ændrer også samspillet mellem planterne og bidrager til mosaikstrukturen i vegetationen (Olff m.fl. 1999). Dyrenes tramp kan skabe bar jord til gavn for varmeelskende insekter og som spirebede for planter (Brunbjerg m.fl. 2014, Brunbjerg m.fl. 2015). Bid på træer og barkskrælning hjælper svampe, insekter og epifytter med at kolonisere træerne, og senere kan det føre til hulheder til gavn for flagermus og fugle. I takt med at træerne bliver til veterantræer, kan græsning øge veterantræernes overlevelse, da de ellers bliver skygget væk af unge kraftigt voksende træer (Rackham 2008). De store planteæderes gødning og ådsler er vigtige for insekter og svampe, som også kan have økosystemfunktioner tilknyttet. Eksempelvis skarnbasser og møgbiller bidrager med bioturbation (bearbejdning af jordbunden), fordeling og nedgravning af gødning, frøspredning og flue- og parasitbekæmpelse (Nichols m.fl. 2008). Derudover er gødningsinsekterne vigtige fødekilder for insektædende fugle og flagermus (Stewart 2001). Når de store planteædere dør, efterlader de ådsler til specialiserede nedbrydere, fx invertebrater og svampe, men også til større dyr som pattedyr og rovfugle (Barboza & Bowyer 2000, Melis m.fl. 2004, Barton m.fl. 2013). Ådslerne bidrager også til lokal berigelse af jorden med mineraler og næringsstoffer (Barton m.fl. 2013).
Høslæt adskiller sig fra græsning ved at være en pludselig og ensartet fjernelse af biomassen på én gang. Hvis høslæt gennemføres på naturlige overdrev og enge uden tilførsel af gødning, kan resultatet være meget artsrige plantesamfund med mange sjældne arter, blandt andet fordi høslættet fjerner næringsstofferne og er en effektiv måde at skabe fosforfattige miljøer på (Wassen m.fl. 2005). Men biodiversitet knyttet til nedbrydning af dyrenes ekskrementer har ikke megen glæde af høslættet, og det skaber ikke den samme rumlige variation i overfladen og vegetationsstrukturen, som græsning gør.
Slåning adskiller sig fra høslæt ved, at det afslåede materiale efterlades på stedet. Slåning kan bidrage til at holde vegetationsdækket lysåbent, men det afslåede materiale hindrer lysets adgang til jordbunden, og der sker ingen fjernelse af næringsstoffer.
Rydning af træer og buske foretages typisk som et engangsindgreb ved genindførsel af græsning eller høslæt på tilgroede naturarealer. Rydninger kan medføre meget store og pludselige ændringer i et naturareals tilstand.
I analyserne af habitatnaturtypernes tilstand og udvikling anvendes græsning, høslæt, slåning og rydning som indikatorer for tilgroningsgraden og omfanget af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben. Andre indikatorer for naturtypernes dynamik og tilgroningsgrad er dækningen af vedplanter og vegetationshøjden.
I felten registreres, om der er synlige tegn på græsning, høslæt, slåning og/eller rydning i 5 m cirklerne for alle lysåbne terrestriske habitatnaturtyper. Registrering af græsning og høslæt har været en del af overvågningen siden 2007, mens slåning og rydning er registreret siden 2009.
Indikatoren bruges til beregne hvor stor en andel af prøvefelterne, der er omfattet af de enkelte indsatstyper, og til fortolkning af de øvrige indikatorer.
