Aarhus Universitets segl

Vegetationshøjde

Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres vegetationshøjde?

En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for nøjsomhedsplanter med lav konkurrenceevne og lys- og varmekrævende dyr og planter. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben. Der må dog også gerne være variation i vegetationshøjden, idet forskellige organismegrupper har forskellige levestedskrav, og højere partier med blomsterrig vegetation og spredte krat kan være betydningsfulde for biodiversiteten.

Vegetationens højde er en vidt udbredt indikator for naturtypernes vækstpotentiale og forstyrrelsesgrad, og vegetationshøjde er let at registrere i felten. Vegetationens højde afhænger primært af tilgængeligheden af næringsstof og vand samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion, hydrologisk dynamik og sandpålejring, der fjerner biomasse. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning kunne øge plantevæksten og dermed også vegetationens højde. Vegetationens højde varierer over året (topper i juli-august) og kan også variere mellem tørre og våde år, desuden vil vegetationshøjden kunne ændre sig brat ved iværksættelse - eller ophør af høslæt eller græsning.

I analyserne af habitatnaturtypernes tilstand og udvikling anvendes vegetationshøjden som indikator for tilgroningsgraden og intensiteten af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben (Timmerman m.fl. 2015). Andre indikatorer for naturtypernes dynamik og tilgroningsgrad er dækningen af vedplanter og bar jord.

Hvordan registreres vegetationshøjde?

Vegetationshøjden måles direkte i felten for alle de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper og har været en del af overvågningen siden 2004. Vegetationens højde måles i sommermånederne.

Vegetationens gennemsnitlige højde måles langs de fire kanter af prøvefeltet ved at føre en hvid plade lodret op fra jordoverfladen indtil 50 pct. af linjen er fri af vegetationen (se Figur). Her måles højden af det nederste vækstlag bestående af græsser, urter og dværgbuske samt vedplanter, hvis de findes i et sammenhængende vækstlag. Træer og buske, der er tydeligt adskilt fra den øvrige vegetation, indgår ikke i målingen. For naturtyper, hvor vækstlaget består af levende planter, såsom hængesække dannet af tørvemosser, er vegetationshøjden sat til 2 cm.

Ud fra feltmålingerne af vegetationens højde langs de fire sider af prøvefelterne beregnes en gennemsnitlig vegetationshøjde (i cm) for hvert prøvefelt.

Figur 4 fra den tekniske anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper.

Hvis busk-/trælaget er tydeligt hævet over bundvegetationen, vil vegetationshøjden alene afspejle højden af bundvegetationen (Figur 4d). I tætte krat, hvor al bundvegetation er skygget bort, sættes vegetationshøjden til 0, hvis 50 pct. af linjen ved jordoverfladen er fri af vegetationen (Figur 4e). Hvis vegetationslaget er sammenhængende fra jordoverfladen til toppen af krattet, noteres krattets højde som vegetationens højde (Figur 4c).

Referencer

  • Timmermann, A., Damgaard, C., Strandberg, M.T. and Svenning, J.-C. (2015), Pervasive early 21st-century vegetation changes across Danish semi-natural ecosystems: more losers than winners and a shift towards competitive, tall-growing species. J Appl Ecol, 52: 21-30. https://doi.org/10.1111/1365-2664.12374