Aarhus Universitets segl

Mosser

Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres dækningen af mosser?

I flere naturtyper er vegetationen kendetegnet ved en rig kryptogamflora, herunder en høj dækning og diversitet af mosser. Det gælder både tørre klitter, heder og overdrev, våde moser og skove. Dækningen af mosser er især høj i hængesæk (7140) og højmose (7110 og 7120), indlandsklitter (2310, 2320 og 2330), skovbevokset tørvemose (91D0), indlandsheder (4030 og 4010) og tørvelavning (7150), men også i en lang række kystklitter, overdrev, kalkrige moser, krat og skove. I de sure moser (7110, 7120, 7140 og 7150) og skovbevokset tørvemose (91D0) udgøres mosdækket primært af tørvemosser.

I de fugtige og våde naturtyper (moser, enge, våde heder) er et højt mosdække en meget vigtig indikator for en kombination af høj fugtighed og lav næringsstatus. I nogle af typerne er mosserne ligefrem med til at definere typerne og deres særlige struktur og funktion – eksempelvis kildevæld (7220), rigkær (7230), højmose (7110) og skovbevokset tørvemose (91E0).

Hos en række klitnaturtyper kan en øget mosdækning være en indikator for ændring i næringsstoffer. I Holland har man således observeret en fremgang i mosdækket på bekostning af laver, som var positivt korreleret til kvælstofdepositionen (DeSmidt and van Ree 1991, Greven 1992, Ketner-Oostra and Sykora 2004). Generelt kræver laver mere lys end mos (og græsser), og generelt har alle dominerende arter i klitter øget deres dækning og dermed forårsaget en reduceret lystilgang til jordoverfladen (Nielsen m. fl. 2011). Mange mosarter trives fint under et vegetationsdække i modsætning til lav.

Hvordan registreres dækningen af mosser?

For alle terrestriske habitatnaturtyper registreres bladmosser som en del af vegetationsanalyserne. Mosfloraens artssammensætning registreres derimod kun for udvalgte naturtyper, og da kun som supplerende arter i prøvefelt og 5 m cirkel (se hvilke her).

Dækningen af mosser registreres både som estimeret dækningsgrad (i %) i 5 m cirklen og som antal hits i pinpoint-rammen, der berører mosarter (bladmosser, tørvemosser og levermosser). Dækningen af mosser i 5 m cirklen har været en del af overvågningen siden 2018 og kan beregnes for alle de lysåbne habitatnaturtyper. Dækningen af mosser i pinpoint-rammen kan beregnes for de lysåbne habitatnaturtyper, hvor der udføres pinpoint-analyser (se Tabel D1), men da metoden til indtastning af pinpoint-data er ændret gennem programmet, kan mosdækningen kun beregnes for data indsamlet fra 2007. Ud fra feltmålingerne af antal hits med mosser i pinpoint-rammen beregnes en dækningsgrad (i %) for hvert prøvefelt.

Udbredelsen af levermosset almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni) i højmoser (7110 og 7120) og udbredelsen af levermosset tyk nerveløs (Aneura pinguis) i hængesække (7140) har været registreret siden 2004 og beregnes som andelen af 5 m cirklerne med disse naturtyper, hvori arten er registreret. Udbredelsen af det invasive mos stjerne-bredribbe er beskrevet under indikatoren invasive plantearter.