Indikator i kontrolovervågningen af skovnaturtyper

Hvorfor registreres skovindikatorarter?

I NOVANA programmet er udvalgt 25 træboende ­arter, som repræsentanter for essentielle biodiversitetselementer i skovene, herunder forekomst af gamle træer og dødt ved, ikke-kommercielle skovtræer, kontinuert skovklima og uforurenet luft. De 25 træboende indikator­arter er fordelt på 12 vedboende svampe, 8 epifytiske mosser og 5 epifytiske laver (se Tabel L1) (Fredshavn m.fl. 2018). De samme 25 skovindikatorarter registreres i Danmarks Skovstatistik (NFI, Knudsen m.fl. 2019).  

Med undtagelse af de epifytiske laver er der tale om vidt udbredte og relativt hyppige arter, som man vil kunne forvente at finde i de fleste løvskove, hvor der forekommer gamle træer, furet bark samt dødt liggende og stående ved. Der ses da også en positiv korrelation mellem antallet af arter pr. station og stationens mængde af dødt ved. De hyppigst registrerede arter er slank og stor stammemos samt tøndersvamp og birkeporesvamp.

Antallet af indikatorarter varierer betydeligt mellem skovtyperne. Således er de fire bøgeskovstyper (9110, 9120, 9130 og 9150), egeblandskov (9160), stilkegekrat (9190) samt elle-og askeskov (91E0) potentielle levesteder for 15-20 af de 25 indikatorarter. Indikatorarterne er i mindre grad knyttet til skovbevokset tørvemose (91D0), mens indikatorarterne forekommer mere sporadisk i skovklit (2180) og vinter-egeskov (9170).

Hvordan registreres skovindikatorarter?

Siden 2007 er der i NOVANA programmet foretaget en registrering af antal skovindikatorarter på egnede levesteder fra skovbunden op til 1,8 m højde i 15 m cirklen for de ti skovnaturtyper. Indikatorarterne er registreret årligt i perioden 2007-2010 og én gang hvert sjette år siden 2011.