Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
En række naturtyper er defineret ved forekomsten af særlige karakteristiske arter og en gunstig tilstand afhænger af at disse arter fastholdes som en væsentlig del af vegetationsdækket. Det gælder eksempel hedelyng på tørre heder (4030), klokkelyng på våde heder (4010), hvas avneknippe i avneknippemoser (7210), enebær i enebærklit (2250) eller enebærkrat (5130), tagrør i strandrørsumpe (del af strandeng, 1330).
I andre tilfælde indikerer en høj dækning af bestemte arter, at naturtypen er næringspåvirket, afvandet eller mangler forstyrrelser i form af græsning, erosion eller oversvømmelser. Det gælder eksempelvis forekomsten af bølget bunke i klitter og på heder eller vadegræs på strandenge.
Denne indikator er registreret på flere måder. For en række karakterarter er der siden 2011 foretaget en registrering af dækningsgraden (i %) i 5 m cirklen. Det gælder dækningen af vadegræs i vadegræssamfund (1320), havtorn i havtornklit (2160), gråris i grårisklit (2170), klokkelyng i våd hede (4010), enebær i enebærklit (2250) og enebærkrat (5130) samt hvas avneknippe i avneknippemose (7210).
Dækningen kan også beregnes som antal hits i pinpoint-rammen, der berører den specifikke planteart. Det gælder eksempelvis for dækningen af hedelyng på tørre heder (4030) og dækningen af arter af soldug i klitlavning (2190). Dette mål for nøglearternes dækningsgrader kan beregnes for de lysåbne habitatnaturtyper, hvor der udføres pinpoint-analyser (se Tabel D1). Ud fra feltmålingerne af antal hits med nøglearten i pinpoint-rammen beregnes en dækningsgrad (i %) for hvert prøvefelt. Da metoden til registrering af høje urter og græsser (over 70 cm) i pinpoint-rammen er ændret gennem programmet, kan dækningen af eksempelvis tagrør i klitlavning (2190) kun beregnes for data indsamlet fra 2007.
Endelig kan nøglearternes udbredelse beregnes ved andelen af 5 m cirkler, hvor arten er registreret.
