Aarhus Universitets segl

Dværgbuske

Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove

Hvorfor registreres dækningen af dværgbuske?

Dværgbuske er udbredte eller dominerende i en række sure og næringsfattige habitatnaturtyper. Dækningen er især høj i klitheder (2140), indlandsheder (4030 og 4010), indlandsklitter (især 2310 og 2320) og højmoser (7110 og 7120).

Dækningen af dværgbuske afhænger primært af pH og tilgængeligheden af næringsstoffer samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion og sandpålejring, der hæmmer tilgroningen af vedplanter og sikrer foryngelse af især hedelyng. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning øge vedplantetilgroningen og konkurrenceevnen af græsser såsom blåtop og bølget bunke på bekostning af de nøjsomme og langsomt voksende dværgbuske.

Hvordan registreres dækningen af dværgbuske?

Dværgbuske omfatter karplanter med livsformen chamaefyt (efter Raunkiær 1907). Det er lavtvoksende urteagtige eller træagtige planter, der har deres skudspidser og knopper tæt på jordoverfladen. Den lave vækstform er med til at gøre dværgbuskene tolerante overfor barske miljøforhold, såsom frost og tørke.

Dækningen af dværgbuske registreres både som estimeret dækningsgrad (i %) i 5 m cirklen og som antal hits i pinpoint-rammen, der berører en art af dværgbuske (se Tabel K1). Dækningen af dværgbuske i 5 m cirklen har været en del af overvågningen siden 2018 og kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper. Dækningen af dværgbuske i pinpoint-rammen kan beregnes for de lysåbne habitatnaturtyper, hvor der udføres pinpoint-analyser (se Tabel D1), men da metoden til indtastning af pinpoint-data er ændret gennem programmet, kan dækningen af dværgbuske kun beregnes for data indsamlet fra 2007. Ud fra feltmålingerne af antal hits med dværgbuske i pinpoint-rammen beregnes en dækningsgrad (i %) for hvert prøvefelt.

Tabel K1. Liste over arter af dværgbuske, der registreres i NOVANA programmet. Dværgbuske er defineret som arter med livsformen chamaefyt (efter Raunkiær 1907).

Hedelyng (Calluna vulgaris) Engelsk visse (Genista anglica)
Revling (Empetrum nigrum) Tysk visse (Genista germanica)
Klokkelyng (Erica tetralix) Håret visse (Genista pilosa)
Blåbær (Vaccinium myrtillus) Farve-visse (Genista tinctoria)
Mose-bølle (Vaccinium uliginosum) Rosmarinlyng (Andromeda polifolia)
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) Hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi)