Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
Dækningen af græsser varierer betragteligt mellem de forskellige lysåbne terrestriske naturtyper. Som hos urterne er der stor forskel på græssernes konkurrenceevne. Således er sandskæg, fåre-svingel og hjertegræs eksempler på nøjsomme græsarter, der hurtigt forsvinder, når tilgængeligheden af næringsstoffer øges, mens rørgræs, almindelig kvik og høj sødgræs effektivt udnytter næringsstoffer og udkonkurrerer de mere langsomt voksende urter og græsser.
For mange naturtyper er dækningen af græsser naturligt lavt og en høj græsdækning kan være udtryk for næringspåvirkning eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Eksempelvis vil der ikke forekomme græsser i vegetationen på højmoser med intakt hydrologi og dermed et naturligt lavt næringsstof-niveau, og på sure og næringsfattige heder vil græsserne udgøre en ret begrænset del af vegetationsdækket. Studier af artsrige sure overdrev (6230) i England har vist en stigende græsdækning ved tilførsel af luftbåren kvælstof, primært i form af ammonium (Stevens et al. 2006).
Dækningen af græsser registreres både som estimeret dækningsgrad (i %) i 5 m cirklen og som antal hits i pinpoint-rammen, der berører plantearter tilhørende græsfamilien. Dækningen af græsser i 5 m cirklen har været en del af overvågningen siden 2018 og kan beregnes for alle de lysåbne habitatnaturtyper. Dækningen af græsser i pinpoint-rammen kan beregnes for de lysåbne habitatnaturtyper, hvor der udføres pinpoint-analyser (se Tabel D1), men da metoden til indtastning af pinpoint-data er ændret gennem programmet, kan dækningen af græsser kun beregnes for data indsamlet fra 2007. Ud fra feltmålingerne af antal hits med græsser i pinpoint-rammen beregnes en dækningsgrad (i %) for hvert prøvefelt.
Stevens, C. J., Dise, N. B., Mountford, J. O. & Gowing, D. J.: 2004, 'Impact of Nitrogen Deposition on the Species Richness of Grasslands', Science 303.
