Bevaringsstatus for grå/grøn klit vurderes at være stærkt ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 2130.201).
Naturtypens udbredelsesområde og areal vurderes at være stabile og tilstrækkeligt store til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Struktur og funktion vurderes at være stærkt ugunstig, da mere end 25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Tilstanden er i forværring i begge regioner, også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for grå/grøn klit har vi udvalgt dækningen af høje vedplanter, vegetationshøjden og Ellenberg’s næringsratio som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 1680 permanente prøvefelter, hvoraf 54% findes i kontinental region, og 37% ligger inden for habitatområderne (Tabel 2130.202).
I atlantisk region består 24% af arealet med grå/grøn klit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2130.202). Tilsvarende består 70% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 30% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. I kontinental region består 25% af arealet med grå/grøn klit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2130.202). Tilsvarende består 66% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 34% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Dækningen af høje vedplanter (over en meter) og vegetationshøjden er udvalgt som indikatorer for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning, erosion og sandpålejring. Tilsvarende kan fravær af store planteædere, sanddæmpning og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Dynamiske og næringsfattige grå/grønne klitter har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 5% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til klitter med et åbent plantedække (særligt kryptogamfloraen), og at arealer med større islæt af træer og buske (over 10% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buskekan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt. Naturtypen omfatter både ekstremt lavtvoksende grå klitter og grønsværsklitter med et mere tæt plantedække. Grå/grønne klitter med udpræget forekomst af områder med en vegetationshøjde under 10 cm vurderes at være potentielle levesteder for en lang række arter, mens klitter med dominans af planter over 20 cm har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i vegetationshøjden kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens medianværdi er tilstrækkelig lavt. På denne måde vil ”langhårede” prøvefelter på langhårede stationer dumpe kriterierne, mens et plot med høj vegetation vil bestå hvis hovedparten af de øvrige prøvefelter på stationen er lavtvoksende. Analyserne viser, at hovedparten af arealet har en lavere vedplantedækning end det skærpede kriterium, men også, at vegetationen er højere end kriterierne på en væsentlig andel af arealet. Det tyder på, at forstyrrelser, naturpleje eller flerårig, tæt urtevegetation undertrykker fremvæksten af træer og buske, mens der mangler kystdynamik og store planteædere til at sikre områder med lav og åben urtevegetation.
Ellenberg’s næringsratio er valgt som indikator for de grå/grønne klitters næringsstatus. Næringsratioen viser, om der findes flere næringselskende arter, end man ville forvente ud fra områdets surhedsgrad (Andersen m.fl. 2013) og er et udtryk for, hvor meget næring der har været tilgængelig på levestedet over en længere periode. Prøvefelter med en næringsratio under 0,65 vurderes at have en gunstig tilstand med relativt mange nøjsomme arter, der giver god plads til en rig kryptogamflora. Værdier over 0,75 indikerer, at relativt næringselskende arter er fremherskende i vegetationen, og at de følsomme arter er mere spredt forekommende. Analyserne peger på, at de grå/grønne klitter er tydeligt påvirkede af næringsstoffer. Således bærer to tredjedele af arealet med naturtypen tydeligt præg af relativt konkurrencestærke og næringselskende arter (består ikke de skærpede kriterier), mens en sjettedel i atlantisk og en fjerdedel i kontinental region er domineret af de mere næringselskende arter (består heller ikke de lempede kriterier).
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 2130.203). Overvågningsdata viser mindre forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. Fælles er dog, en stigende udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose, og en stigende dækning af lave vedplanter. Der ses også en fremgang i udbredelsen af græsning og rydning og i dækningen af blottet mineraljord, hvilket tyder på, at nogle arealer forvaltes, mens andre mangler kystdynamik og græssende dyr til at holde vegetationsdækket åbent. I den atlantiske region er blandt andet en signifikant stigning i udbredelsen af hedelyng og dækningen af laver, men også et signifikant fald i pH og en stigning i Ellenberg´s indikatorværdier for næringsstoffer, hvilket tyder på en tilbagegang for de næringsfølsomme arter. Her ses også en stigning i Ellenberg´s indikatorværdi for salinitet, hvilket kunne indikere en øget kystdynamik med hyppigere påvirkninger med saltholdigt vand. I kontinental region er langt flere indikatorer uden en signifikant trend, dog ses et fald i dækningen af laver, men også en stigning i dækningen af dværgbuske og antal arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, kystdynamik, græsningsproces og tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at tilstanden i grå/grøn klit overvejende er i forværring i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Inden for habitatområderne, som rummer en relativt stor andel af prøvefelterne med grå/grøn klit, er der langt flere indikatorer, der er i forandring, end uden for. Her er de tydeligste ændringer i græsningsregimet, men også en øget tilgængelighed af næringsstoffer og udbredelse af invasive arter. Det vurderes derfor, at tilstanden i grå/grøn klit inden for habitatområderne også overvejende er i tilbagegang i begge regioner.
Tabel 2130.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi for naturtypen grå/grøn klit i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 1.861 været registreret som naturtypen grå/grøn klit i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 2130.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for grå/grøn klit. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 2130.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for grå/grøn klit. For de tre udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. For de to biogeografiske regioner er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
