Hvid klit er et ekstremt dynamisk levested, der findes i den yderste klitrække, hvor sandet blæses op fra stranden, og længere inde i klitterne på steder, hvor vinden eroderer plantedækket og blotlægger sandet (vindbrud). I den hvide klit er plantedækket meget spredt og det bare sand meget fremtrædende pga. den konstante omlejring af sandet (heraf navnet hvid klit). De hvide klitters vegetation påvirkes i nogen grad af saltsprøjt fra havet.
De hvide klitters hydrologiske dynamik er beskrevet vha. Ellenbergs indikatorværdier for salinitet, der er et udtryk for planternes tilpasning til saltpåvirkning og kan dokumentere den centrale påvirkning fra havet.
Tilstand 2017-2022
Hvid klit er karakteriseret ved at rumme arter, der er tilpasset de salte forhold. Den gennemsnitlige salinitetsværdi er på 1,8. Omtrent hvert femte prøvefelt har en salinitetsværdi mellem 2,5 og 3,5, hvilket er karakteristisk for kystnære levesteder med en vis saltpåvirkning med arter som sand-hjælme, marehalm, strand-kvik, strand-fladbælg, strandarve og klit-svingel (salinitetsværdi på 3 og derover). Godt 85 % prøvefelterne har salinitetsværdier under 2,5, og her er arter som sand-star, rød svingel, ager-svinemælk, almindelig kongepen og almindelig kvik de hyppigste.
Geografiske mønstre
Der er nogen forskel på tilstanden af hvid klit i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. På Sjælland og øer er arterne tilpasset mindre salte forhold end i de øvrige dele af landet, hvilket hænger sammen med den lavere saltholdighed i havvandet i denne del af landet.
Der er ingen signifikant forskel på tilstanden inden for - og uden for habitatområderne når det gælder Ellenbergs indikatorværdi for salinitet.
Udvikling 2011-2022
Da hvid klit først er overvåget fra 2011, og der efterfølgende kun er få 5 m cirkler med tilstrækkelig gentagen overvågning, er der ikke beregnet udviklingstendenser for denne naturtype.
Den hydrologiske dynamik i hvid klit er overvåget ved arternes tilpasninger til saltpåvirkning.
Foto: Peter Wind, AU ©
