I perioden 2016-2019 er kortlagt 1.211 ha med hvid klit fordelt på 172 forekomster og 38 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 3 % reduktion af det kendte areal med naturtypen i forhold til den forrige kortlægning (2010-2012). Denne ændring afspejler ikke nødvendigvis en reel tilbagegang i arealet i denne størrelsesorden.

Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med hvid klit på 128 ha og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 7,3 %, men ingen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige naturtilstand.

Naturtilstanden er god eller høj på 79 % af arealet, mens ingen forekomster har dårlig naturtilstand og mindre end 1 % af arealet har ringe naturtilstand. Der er ikke væsentlig forskel struktur- og artstilstanden, idet 77 % af arealet har høj eller god strukturtilstand og 78 % af arealet har høj eller god artstilstand. Antallet af arter er lavt, hvilket hænger sammen med, at dette meget dynamiske levested er naturligt fattigt på plantearter. Til gengæld er andelen af meget følsomme arter er relativt høj og der er en relativt stor udbredelsen af invasive plantearter. Det er primært invasive plantearter, dækningen af bar jord, samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

Natur- og artstilstanden er ikke væsentlig forskellig fra den forrige kortlægning (2010-2012), mens strukturtilstanden er lidt højere. De gennemsnitlige ændringer kan ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne i perioden. Således er det kortlagte areal og antallet af forekomster med naturtypen ikke ens i de to kortlægningsperioder, ligesom der er foretaget tilpasninger af kortlægningsmetoderne.