Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer, modifikationer af hydrologi og kystdynamik samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand i hvid klit en høj dækning af bar jord, en lav dækning af lave, middelhøje og høje græsser og urter (se Tabel 9-12 i Fredshavn og Nygaard 2014). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. I hvid klit tillægges dækningen af bar jord og invasive plantearter, kystsikring samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (Tabel 2120.105).
Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de to kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 2120.105. Det er primært invasive plantearter, dækningen af bar jord, samt tilstedeværelsen af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen. Andre indikatorer, som eksempelvis græs- og urtevegetationens højdefordeling (lave, middelhøje og høje græsser og urter), er langt fra den optimale tilstand for naturtypen, men tillægges en lille betydning i beregningerne af strukturindekset.
For hovedparten af indikatorerne er de gennemsnitlige scorer ikke væsentligt forskellige i de to kortlægningsperioder, hvilket kommer til udtryk i en mindre forbedring af strukturindekset (se Tabel 2120.102). Der ses dog en højere score for invasive plantearter, hvilket umiddelbart er en indikation på, at deres udbredelse er faldet i perioden. En del af ændringen kan dog også skyldes justeringer af listen over invasive plantearter og en præcisering af opgørelsesmetoden. Der er også et tydeligt fald i scoren for de negative naturtypekarakteristiske strukturer (med 10 % betydning i strukturindekset), hvilket delvist kan tilskrives en ændring af de konkrete strukturer, der eftersøges for naturtypen, og især udskiftningen af ”dækningen af stjerne-bredribbe” med ”dækningen af sammenhængende vegetation”.
Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 2120.103. Naturlige forstyrrelser, i form af vindens omlejring af sandet og erosion fra havet, har skabt åbninger i vegetation på en væsentlig del af de kortlagte hvide klitter. Således har halvdelen af arealet en dækning af bar jord på mere end 30 %. Tilsvarende er vegetationen relativt lukket på mere end en femtedel. Laver og mosser forekommer kun på en forsvindende lille andel af forekomsterne og her med en lav dækning. Vegetationen er sparsom og græs- og urtevegetationen er fortrinsvis over 15 cm høj. Vedplantedækningen er relativt lav som følge af de naturlige forstyrrelser fra havet og vinden og invasive plantearter er ret udbredte (se også Tabel 2120.104). Ganske få arealer er græssede og endnu færre er forvaltet med høslæt eller slåning. Der sker ikke afvanding af hvid klit og der er ikke registreret tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring samt randpåvirkninger fra tilstødende marker. Der er kun registreret tegn på en sporadisk begrænsning af den naturlige kystdynamik på en meget lille andel af de hvide klitter. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning og betydningen af begrænsninger i den naturlige kystdynamik er vanskeligt at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.
Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype. Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at de hvide klitter har frie dynamiske processer (i form af sandpålejring og erosion) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb i form af eutrofiering, reduktion af kystdynamik eller tilgroning. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at de hvide klitter er stærkt kulturpåvirkede og at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis i form af kystsikring.
Der er registreret lidt større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer i de hvide klitter (Figur 2120.104). Vindbrud og konstant vindomlejring af sand er de klart mest udbredte positive strukturer, mens sammenhængende vegetation er den hyppigst registrerede negative struktur.
