Bevaringsstatus

Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Hvid klit er en meget dynamisk naturtype, der er stærkt påvirket af vindens erosion og omlejring af sandet. De dynamiske processer beskrives bedst på en større skala end kontrol-overvågningens prøvefelter. Struktur og funktion er derfor ikke beregnet med multikriteriemetoden, men ud fra tilstandsvurderingen af de kortlagte forekomster med naturtypen i den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019). På de kortlagte forekomster med naturtypen er registreret en høj arealandel med positive naturtypekarakteristiske strukturer, særligt tilstedeværelse af vindbrud og omlejring af sand samt haverodering. Der er tilsvarende en moderat arealandel med negative strukturer, såsom sammenhængende vegetation og slitage fra færdsel. Der er endvidere en moderat udbredelse af invasive arter (rynket rose). Kontrolovervågningsdata underbygger, at invasive arter og især rynket rose er relativt udbredte i hvid klit (forekommer i 29 % af 5 m cirklerne).

Beregningerne af naturtilstanden viser, at 92% af arealet i atlantisk region er i en gunstig tilstand (god eller høj naturtilstand), mod 78% i kontinental.

Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 2120.203). Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. I begge regioner ses således en stigende udbredelse af invasive arter, herunder også rynket rose der i forvejen er meget udbredt i vegetationen, men også en faldende udbredelse af bjerg-fyr. Dækningen af græsser og Ellenberg´s indikatorværdi for næringsstof er faldende i perioden, hvilket tyder på en fremgang for de næringsfølsomme arter. I atlantisk region er der også et fald i antal arter og arter, der er følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning og i kontinental region en tilbagegang af de meget følsomme arter. I de hvide klitter ses ikke så tydelige tegn på øget kystdynamik som i forklit, men et fald i vegetationshøjden og en stigning i Ellenberg´s saltindikator kunne tyde på øget påvirkning fra havet, men samtidig ses en stigende dækning af lave vedplanter. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for hvid klit. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsning og kystdynamik) viser således, at tilstanden i hvid klit overvejende er i forværring i begge regioner.

Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne, som rummer en relativt stor andel af prøvefelterne med hvid klit, er ikke væsentligt forskellig fra forekomsterne udenfor. Uden for habitatområder er der dog en stigende dækning af blottet mineraljord og fremgang for de næringsfølsomme arter. Det vurderes derfor, at tilstanden i hvid klit inden for habitatområderne også overvejende er i tilbagegang i begge regioner.

Tabel 2120.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi for naturtypen hvid klit i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 232 været registreret som naturtypen hvid klit i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.