Hvid klit findes i den yderste klitrække, hvor sandet blæses op fra stranden, og længere inde i klitterne på steder, hvor vinden eroderer plantedækket og blotlægger sandet (vindbrud). I den hvide klit er plantedækket meget spredt og det bare sand meget fremtrædende pga. den konstante omlejring af sandet (heraf navnet hvid klit). Sanddæmpende foranstaltninger ødelægger den hvide klits naturlige dynamik og forstærker udviklingen mod grå/grøn klit og klithede.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i hvid klit er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationens højde, dækningen af høje og lave vedplanter samt dækningen af bar mineraljord, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt meget lav i de overvågede hvide klitter med en gennemsnitlig dækning på 5,7 % for lave - og 0,61 % for høje træer og buske, hvor rynket rose og havtorn er de hyppigst registrerede arter. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 20 cm, og godt 30 % af prøvefelterne har en vegetationshøjde under 10 cm. Den gennemsnitlige dækning af bar mineraljord er 27 % ud fra pinpoint-data. I knap halvdelen af prøvefelterne er der registreret mere end 20 % bar mineraljord.
Geografiske mønstre
Der er nogen forskel på tilstanden af hvid klit i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Den gennemsnitlige vegetationshøjde og dækning af vedplanter er lavest i region Østjylland og Fyn, mens den er højest i Vestjylland. Dækningen af bar mineraljord er højest i de østdanske regioner.
Endelig viser overvågningsdata, at der er en signifikant lavere vegetationshøjde og en højere dækning af bar mineraljord i hvide klitter inden for - end uden for habitatområderne, hvilket kan indikere at klitterne inden for habitatområderne er mere dynamiske end uden for.
Udvikling 2011-2022
Da hvid klit først er overvåget fra 2011, og der efterfølgende kun er få 5 m cirkler med tilstrækkelig gentagen overvågning, er der ikke beregnet udviklingstendenser for denne naturtype.
Invasive arter er udbredte i den hvide klit, og der er registreret rynket rose i hvert sjette prøvefelt på overvågningsstationerne.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
