Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 65 % af arealet med klitlavning og 51 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 2190.102). Ingen arealer har dårlig naturtilstand, mens 3 % af arealet og 7 % af forekomsterne har ringe naturtilstand og er dermed afhængige af en større indsats for at opnå en gunstig tilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,59 for de 849 forekomster med klitlavning (Tabel 2190.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 2190.102 og Tabel 2190.102). Figur 2190.101 viser andelen af klitlavningerne i høj eller god naturtilstand i de 42 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.
Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Der er ikke væsentlige forskelle på den gennemsnitlige struktur- og artstilstand i klitlavningerne og indeksværdier er på hhv. 0,59 og 0,62 (Tabel 2190.102). Fordelingen af arts- og strukturtilstandsklasser er dog noget forskellige. Der er således en noget større arealandel i høj og god artstilstand (74 % af arealet) end i de to bedste strukturtilstandsklasser (43 %). Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks (Tabel 2190.102) falder en smule gennem de tre kortlægninger mens andelen af arealet i høj eller god naturtilstand er nogenlunde konstant (Figur 2190.102). Der ses et fald i strukturindekset og i andelen af arealet i de to bedste strukturtilstandsklasser gennem hele perioden (se også afsnit om strukturindikatorerne), mens det gennemsnitlige artsindeks og arealandelen i de to bedste artstilstandsklasser er nogenlunde uændret. Da det kortlagte areal med klitlavning stiger fra første til anden kortlægning, kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne.
Figur 2190.102. Fordelingen af de kortlagte arealer på de fem tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) for naturtypen klitlavning (den øverste figur). Til venstre er vist naturtypens naturtilstand, i midten strukturtilstanden og til højre artstilstanden. Tilstandsklasserne er vist for 1) første kortlægningsrunde (2004-2006), 2) anden kortlægningsrunde (2010-2012), samt tredje kortlægningsrunde (2016-2019) med 3a) den gamle afgrænsning og 3b) den nye afgrænsning af habitatområderne. Fordelingen er som udgangspunkt vist som den procentvise andel af arealet (hvor hver forekomst er vægtet ved dets areal), men kan via dropdown-menuen også vises som antal kortlagte forekomster og det kortlagte areal (i ha) i hver tilstandsklasse. Den nederste figur viser fordelingen i tilstandsklasserne for en valgbar naturtype, alle de lysåbne terrestriske naturtyper samlet, eller samme naturtype med en anden opgørelsesmetode (antal, areal i ha eller areal i %).
Se tidligere rapporteringer:
Se indeksværdier:
