Overvågningsdata viser, at vegetationen i klitlavning er relativt rig på arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Græsserne, herunder tagrør, udgør en relativt stor andel af vegetationen, mens de bredbladede arter er mere spredt forekommende. Der er en relativt lav dækning af mosser og bart substrat, hvor nye arter og individer kan etablere sig. Vegetationen i klitlavning er relativt høj og tæt på langt de fleste lokaliteter, og græsning forekommer kun i meget få klitlavninger. Dog er vegetationen ikke domineret af vedplanter. Der er invasive arter i hvert sjette prøvefelt, hovedsageligt bjerg-fyr og rynket rose.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i klitlavningerne i perioden 2004-2015. Der er således et signifikant fald i antal arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationsdækket. Der er et signifikant fald i dækningen af bar jord, mosser og dværgbuske. Der er også en signifikant stigning i den gennemsnitlige dækning af græsser og tagrør samt et fald i udbredelsen af græsning. Klitlavningerne er følsomme over for eutrofiering, og overvågningsdata viser, at vegetationen i perioden er blevet mere præget af næringselskende arter. Udover en tilførsel af næringsstoffer udefra via atmosfærisk deposition eller tilførsel af næringsstoffer fra friluftslivet kan ændringerne også være et tegn på en langsomt forløbende tilgroningsproces i takt med, at klitlavningerne koloniseres af flerårige plantearter, og der naturligt ophobes kulstof og næringsstoffer i økosystemet.

Overvågningen viser endvidere, at klitlavningerne generelt har en fugtig-våd vegetation, mens udviklingen ikke peger entydigt på hydrologiske ændringer, idet der både er tegn på mindre vanddække og højere Ellenberg-værdier for jordfugtighed.

Der er nogen forskel på tilstanden af klitlavning i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Hovedparten af overvågningsstationerne ligger i Nordjylland, og her er klitlavningerne karakteriseret ved at være relativt artsrige. I forhold til græsserne er de bredbladede urter relativt udbredte her. I Vestjylland er der en større dækning af dværgbuske og en lavere dækning af mosser end i resten af landet, og invasive arter er udbredte. Her er jordbunden mindre kalkrig, og de næringselskende arter udgør en noget mindre andel af vegetationen end i de øvrige tre regioner. I den østjyske region er der registreret relativt få arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning, og der er en større andel af næringselskende arter i vegetationen end i de øvrige tre regioner. Klitlavningerne har her en højere dækning af græsser, herunder tagrør, og vegetationen er generelt højere og mere fugtig, og vedplanter og invasive arter er mindre udbredte end i de øvrige dele af landet. Der er størst dækning af synligt vand i de nord- og vestjyske klitlavninger og udbredelsen af græsning er højere i klitlavningerne i Nordjylland, samt på Sjælland og øerne.

Der ikke er en entydig forskel i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Således er der en signifikant højere dækning af mosser og dværgbuske og de næringselskende arter udgør en mindre del af vegetationen inden for habitatområderne end uden for, men der er også registreret en lavere dækning af bredbladede urter og en højere dækning af tagrør. Der er signifikant færre græssede klitlavninger, en højere dækning af lave vedplanter og en lavere dækning af høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for.