Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

En lav og åben vegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af klitlavninger forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan klitterne tillige lokalt være påvirket af næringsstoffer fra de øvre grundvandsmagasiner, næringsrigt overfladevand og drænvand fra omkringliggende marker. Næringspåvirkning medfører tab af nøjsomhedsplanter til fordel for mere konkurrencestærke arter, og vegetationen bliver typisk mere tæt og høj med et køligere mikroklima.

Indikatorer

Næringsstatus i klitlavning er i NOVANA dokumenteret ved pH og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Derudover måles kvælstof- og fosforindholdet samt N/P ratio i græsser og dværgbuske. PH afspejler den naturlige variation i klitternes kalkindhold og jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Kvælstofindholdet i græsser og dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning.

Resultater 2004-2022

Tilstand 2017-2022

Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i klitlavning er på 5,8, og der er en meget stor spredning i målingerne fra pH 4 til 9. I perioden 2004-2010 er målinger af pH foretaget på tørret jord opslæmmet i en CaCl-opløsning, og pH-værdierne er her væsentlig lavere med et gennemsnit på 4,4. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.

Den gennemsnitlige næringsratio er 0,71 og den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof i klitlavningerne er 3,5, hvilket er kendetegnende for relativt næringsfattige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede klitlavninger. De spænder fra relativt næringsfattige klitlavninger med en indikatorværdi mellem 1 og 3, med arter som blåtop, vandnavle, tormentil, smalbladet kæruld, hirse-star, mose-pors og klokkelyng, til moderat næringsrige lokaliteter med en indikatorværdi over 5, hvor kryb-hvene, hvid-kløver, almindelig rapgræs, kruset skræppe og almindelig kvik er hyppige i de mere tørre klitlavninger (fugtighedsværdi på 4 , 5 og 6), mens tagrør, gåsepotentil, vand-pileurt og sværtevæld er hyppige i de mere våde klitlavninger.

Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af udvalgte græsser (især blåtop, rød svingel og kryb-hvene) på 2,3 % og i skudspidserne af dværgbuske (klokkelyng, hedelyng og revling) på 1,3 %, hvilket tyder på at vegetation er påvirket af næringsstoffer. Det gennemsnitlige fosforindhold i skudspidserne ligger på 0,2 % for græsserne og 0,08 % for dværgbuskene og den gennemsnitlige N/P ratio i græsser og dværgbuske er hhv. 14 og 18. For begge variable er der en stor variation i værdierne. Omtrent halvdelen af det samlede antal løvprøver har en N/P ratio under 14, hvilket peger på, at den ene halvdel af arealet med klitlavning er kvælstofbegrænset, mens godt en tredjedel har en ratio over 16 og er fosforbegrænset. Forskellen i N/P ratio for de to artsgrupper indikerer at de græsdominerede klitlavninger er mere kvælstofbegrænsede, mens klitlavninger med dominans af dværgbuske i højere grad er fosforbegrænsede. Her adskiller klitlavningerne sig fra de øvrige klittyper, der hovedsageligt er kvælstofbegrænsede. Det kunne tyde på at klitlavningerne modtager næringsstoffer fra andre kilder, hvilket formodentlig er næringsberiget vand fra omkringliggende arealer.

Udvikling 2004-2022

Der er en signifikant stigning i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof på 0,005 enheder om året i perioden 2004-2022. Da fosforindholdet og N/P ratioen i græsser og dværgbuske kun er blevet overvåget siden 2018 er der ikke beregnet udvikling for disse indikatorer.

Geografiske mønstre

I Vestjylland er jordbunden mindre kalkrig, og de næringselskende arter udgør en noget mindre andel af vegetationen end i de øvrige tre regioner. I den østjyske region er der er en større andel af næringselskende arter i vegetationen end i de øvrige tre regioner. Jordvandets pH er lavest i Vestjylland mens N/P ratioen for både græsser og dværgbuske er højere i Vestjylland end i Nordjylland.

Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere gennemsnitlig Ellenberg indikatorværdi for næringsstof, næringsratio og pH i jordvandet inden for - end uden for habitatområderne. N/P ratioen i græsser er signifikant højere inden for – end uden for habitatområderne, hvilket tyder på at klitlavningerne inden for i højere grad er fosforbegrænsede

Udvikling 2004-2022

Der er en signifikant stigning i vegetationshøjden på 0,56 cm og i den samlede dækning af vedplanter og høje vedplanter på hhv. 1,12 % og 0,27 % om året i perioden 2004-2022. Men samtidig er der en signifikant stigning i forekomsten af græsning på 0,10 % og i dækningen af bar mineraljord samt bart sand og tørv på hhv. 0,01 % og 0,1 % om året i perioden. Dette kunne tyde på at nogle klitlavninger er under tilgroning, mens andre er nyforvaltede.

.

Klitlavningerne er følsomme over for eutrofiering, og overvågningsdata viser, at vegetationen i perioden 2004-2015 er blevet mere præget af næringselskende arter.
Foto: Peter Wind, AU