Klitlavning er en meget varieret naturtype, der omfatter mange forskellige plantesamfund med vidt forskellige vegetationsstrukturer. De fugtige klitlavninger er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Udblæsninger danner nye vindbrud og eroderer planter og jordbund, græsning fjerner biomasse og knaphed på næring modvirker sammen med stærkt svingende vandstand tilgroning med vedplanter og høje urter. Modsat vil dæmpning af sandets frie bevægelse i kystklitterne, næringsbelastning, afvanding og fravær af græssende dyr øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i klitlavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, bar mineraljord, bart sand og tørv samt vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning.
Udbredelse af tagrør er taget med som indikator for forekomsten af rørsump.
Tilstand 2018-2022
Vedplantedækningen er generelt relativt lav i de overvågede klitlavninger med en gennemsnitlig dækning på hhv. 12 og 6,4 % for lave og høje træer og buske. Ingen af de overvågede klitlavninger er massivt tilgroet med høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter er gråris (Salix repens var. Argentea), mose-pors, øret pil, krybende pil (Salix repens var. repens), grå-pil, dun-birk og krybende pil (Salix repens).
Den gennemsnitlige vegetationshøjde i klitlavningerne er 40 cm, og knap 20 % af prøvefelterne har en vegetationshøjde over 50 cm. Blot én ud af seks prøvefelter har en vegetationshøjde under 10 cm, hvilket tyder på åbne pionervegetationer udgør en begrænset andel af arealet. Der er tydelige tegn på græsning i 25 % af prøvefelterne, mens rydning kun forekommer undtagelsesvis i klitlavninger.
Der er registreret tagrør i 31 % af prøvefelterne (se under artssammensætning).
I gennemsnit er mindre end 1 % af jordoverfladen, både når det kommer til bart sand og tørv og bar mineraljord, blottet og vegetationsløs hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. I 95 % af felterne i klitlavning er der en sluttet vegetation uden blottet bund.
Geografiske mønstre
I den østjyske region er vegetationen generelt højere og lave vedplanter er mindre udbredte end i de øvrige tre regioner. Udbredelsen af græsning er højere i klitlavningerne i Vest- og Nordjylland end i Østjylland samt på Sjælland og øerne. Dækningen af bar mineraljord og bart sand og tørv er størst i Vestjylland.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant lavere vegetationshøjde og dækning af høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for. Der er ingen forskel på dækningen af bar mineraljord, bart sand og tørv, lave vedplanter og tagrør samt udbredelse af græsning og udbredelse af tagrør.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i vegetationshøjden på 0,56 cm og i den samlede dækning af vedplanter og høje vedplanter på hhv. 1,12 % og 0,27 % om året i perioden 2004-2022. Men samtidig er der en signifikant stigning i forekomsten af græsning på 0,10 % og i dækningen af bar mineraljord samt bart sand og tørv på hhv. 0,01 % og 0,1 % om året i perioden. Dette kunne tyde på at nogle klitlavninger er under tilgroning, mens andre er nyforvaltede.
Vegetationen i klitlavning er på langt de fleste lokaliteter relativt høj og tæt, men ikke domineret af vedplanter.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
