Enårig strandengsvegetation findes pletvis langs dele af de danske kyster, men i mere sammenhængende udstrækning kun i Vadehavet. Den forekommer oftest i eller ved strandenge. Andre eksempler på naturtypen findes på Rønnerne på Læsø, i Mariager Fjord i Østjylland, på Saltholm og i Nakskov Fjord på Lolland. Enårig strandengsvegetation findes pletvis langs dele af de danske kyster, og i mere sammenhængende udstrækning kun i Vadehavet.
Enårig strandengsvegetation er, med et samlet areal på 1.460 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 76 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 1310.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 1310.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen, samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med enårig strandengsvegetation er lidt mindre end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (73%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Kortlægningen og beregningerne af det samlede areal med naturtypen har vist, at arealet med enårig strandengsvegetation er meget større end den forrige rapportering. Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel fremgang i arealet. I den seneste kortlægning er arealet med enårig strandengsvegetation på Saltholm eksempelvis udvidet med 450 ha som følge af en mere detaljeret kortlægning. Naturtypens areal vurderes utilstrækkeligt til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner og arealet vurderes stærkt ugunstigt i den atlantiske og moderat ugunstig i den kontinentale region. Det er usikkert om arealet er tilbagegang som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1310.1. Udbredelsesområde og areal for enårig strandengsvegetation (1310) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 1310.1. Kort over areal og udbredelsesområde for enårig strandengsvegetation (1310). Udbredelsesområdet (vist med lys grå signatur) bygger på kendte forekomster af naturtypen, samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Med mørk grå signatur er vist 10 km kvadrater med en dokumenteret forekomst af naturtypen fra NOVANA programmets kortlægning og overvågning. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2018), samt kortlægningen uden for habitatområderne (2012-2015). De orange prikker viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2016 og de orange trekanter viser ældre registreringer (2004-2010).
