Enårig strandengsvegetation er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Overvågningsdata fra 2011-2022 peger på, at vedplanter og invasive arter er fraværende, og at græsning er vidt udbredt. Arterne i enårig strandengsvegetation er tilpasset en ekstremt høj salinitet, og generelt er urterne mere konkurrencedygtige end græsserne. En væsentlig andel af arterne er sårbare overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning, og i forhold til de øvrige pionersamfund udgør de enårige arter en relativt stor del af vegetationen. Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en stor variation i jordbundens pH og den mængde næringsstoffer, der er tilgængelig for planternes vækst. Den enårige strandengsvegetation er tilpasset permanent fugtige til våde forhold, og der er store variationer i vandstand og oversvømmelseshyppigheder over året. I sommerperioden, hvor overvågningen foregår, dækker det synlige vand stadig en stor del af naturtypens areal.

Enårig strandeng findes især i de to østlige regioner, og i mindre omfang i de vest- og nordjyske regioner. Vegetationen i den sjællandske region er mere artsrig, og har et højere antal følsomme og enårige arter end i Nord- og Østjylland. Samtidig er dækningen af bredbladede urter og græsser højest i den sjællandske region. De nordjyske prøvefelter har en højere vegetation og tilsvarende en lavere andel af græssede prøvefelter end den sjællandske og østjyske region. Samtidig er dækningen af bar jord større i Nordjylland end de resterende regioner.

Overvågningsstationerne for naturtypen ligger primært indenfor habitatområderne og da blot otte prøvefelter ligger uden for habitatområderne, er det ikke muligt at vurdere, om der er forskel på tilstanden inden for - og uden for habitatområderne.

Der er ingen væsentlige tegn på forandring i tilstanden i enårig strandengsvegetation i perioden 2011-2022. Overvågningsdata viser et signifikant fald i antallet af enårige arter i perioden 2011-2022 på 0,16 arter om året.