Enårig strandengsvegetation er en relativt dynamisk naturtype, der forekommer på kvellervader, langs loer, i salte lavninger og i saltpander. Den varierende vandstand giver sig udslag i en høj dækning af pionerplanter og arter med tilpasning til en tidvis høj vandstand og meget høje saltkoncentrationer i jordvandet.
Artssammensætningen i enårig strandengsvegetation er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter og de enårige arters andel af den samlede artsliste i 5 m cirklerne samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 8,1 plantearter i 5 m cirklerne, og i godt en tredjedel af felterne er der mere end 10 arter. De hyppigst registrerede arter er kveller, strandgåsefod, strand-annelgræs, harril og kødet hindeknæ.
Der er i gennemsnit registreret 5,3 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og ganske få felter rummer mere end 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er kveller, strandgåsefod, strand-annelgræs, harril og kødet hindeknæ.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,21 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og der er kun fundet meget følsomme arter i en femtedel af felterne. Håret tangurt, tætblomstret hindebæger, stilket kilebæger og smalbladet hareøre er de eneste arter, der er registreret mere end en gang.
Der er i gennemsnit registreret 3,2 enårige arter i enårig strandengsvegetation, og i mindre end en tiendedel af felterne er der fundet mere end 5 enårige arter. De hyppigst registrerede enårige arter er kveller, strandgåsefod, kødet hindeknæ og spyd-mælde. De enårige arter udgør i gennemsnit 48 % af de registrerede arter, hvilket er markant højere end i strandeng (14 %).
Kveller, strandgåsefod, kødet hindeknæ og de øvrige bredbladede urter, har en samlet dækning på 36 %. Strand-annelgræs, kryb-hvene, rød svingel, tagrør, almindelig kvik og de øvrige græsser dækker sammenlagt 14 % af jordoverfladen og udgør dermed en meget lille andel af vegetationsdækket.
Invasive arter er fraværende i enårig strandengsvegetation.
Geografiske mønstre
Vegetationen i den sjællandske region er mere artsrig, og har et højere antal følsomme og enårige arter end i Nord- og Østjylland. Samtidig er dækningen af bredbladede urter og græsser højest i den sjællandske region.
Da blot otte prøvefelter ligger uden for habitatområderne, er det ikke muligt at vurdere, om der er forskel på tilstanden hhv. inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2022
Overvågningsdata viser et signifikant fald i antallet af enårige arter i perioden 2011-2022 på 0,16 arter om året.
Arterne i enårig strandengsvegetation er tilpasset en ekstremt høj salinitet, og generelt er urterne mere konkurrencedygtige end græsserne.
Foto: Peter Wind, AU
