Bevaringsstatus for enårig strandengsvegetation vurderes at være stærkt ugunstig i atlantisk og moderat ugunstig i den kontinentale biogeografiske region (Tabel 1310.201).
Naturtypens udbredelsesområde vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner, mens arealet vurderes utilstrækkeligt, ligesom det er usikkert om det er i tilbagegang som følge af havstigninger. I den atlantiske region er det aktuelle forekomstareal 11-25% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde (Favourable Reference Area, FRA) og arealet vurderes stærkt ugunstigt. I den kontinentale region er det aktuelle forekomstareal 2-10% mindre end FRA og arealet vurderes moderat ugunstig. Naturtypens struktur og funktion vurderes at være moderat ugunstig i atlantisk region, da 75-90% af naturtypens areal er i en gunstig tilstand og gunstig i kontinental region, da mere end 90% af naturtypens areal er i en gunstig tilstand. Tilstanden er stabil i begge regioner også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Enårig strandengsvegetation er en ekstremt dynamisk naturtype, og en gunstig bevaringstilstand afhænger af en række forskellige dynamiske processer, herunder periodiske oversvømmelser med havvand, der eroderer planter og jordbund. De dynamiske processer beskrives bedst på en større skala end kontrol-overvågningens prøvefelter. Struktur og funktion er derfor ikke beregnet med multikriteriemetoden, men ud fra tilstandsvurderingen af de kortlagte forekomster med naturtypen i den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019). På de kortlagte forekomster med naturtypen er registreret en høj arealandel med positive naturtypekarakteristiske strukturer, særligt høj dækning af enårige arter (fx kveller og firling), lodannelser, saltpander og strandvolde og nylig oversvømmelse. Der er endvidere en moderat andel med negative naturtypekarakteristiske strukturer såsom tæt vegetation, høj dækning af græsser og høj artsfattig vegetation uden væsentlig variation. Der er kun en meget spredt forekomst af invasive arter. Kontrolovervågningsdata underbygger, at invasive arter er meget sparsomme, idet de ikke er registreret i nogen af 5 m cirklerne med enårig strandengsvegetation.
Beregningerne af naturtilstanden viser, at 88% af arealet i atlantisk region er i en gunstig tilstand (god eller høj naturtilstand), mod 100% i kontinental.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 1310.203).
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner og hovedparten af indikatorerne er stabile i perioden. Dog er der en signifikant stigning i pH i atlantisk og i det vanddækkede areal i kontinental region. Der ses endvidere nogle små forandringer i udbredelsen af slåning, men på en meget lille arealandel. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsningsproces, tilgængelighed af næringsstoffer, hydrologi og kystdynamik) viser således, at tilstanden i enårig strandengsvegetation overvejende er stabil i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Stikprøven uden for habitatområderne er for lille til en opdeling inden for og uden. Det vurderes derfor, at tilstanden i enårig strandengsvegetation inden for habitatområderne også overvejende er stabil i begge regioner.
Tabel 1310.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi for naturtypen enårig strandengsvegetation i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 107 været registreret som naturtypen enårig strandengsvegetation i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 1310.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for enårig strandengsvegetation. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
