Enårig strandengsvegetation findes pletvis langs dele af de danske kyster, men i mere sammenhængende udstrækning kun i Vadehavet. Den forekommer oftest i eller ved strandenge. Andre eksempler på naturtypen findes på Rønnerne på Læsø, i Mariager Fjord i Østjylland, på Saltholm og i Nakskov Fjord på Lolland.
Enårig strandengsvegetation er, med et samlet areal på 1.401 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 80 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 1310.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 1310.1.
Naturtypens udbredelsesområde er beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen (se Figur 1310.1), samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 1310.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet med enårig strandengsvegetation vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, og selvom udbredelsesområdet er lidt mindre end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. Da en væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (74%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (strandeng), har vi anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en lidt mindre andel af arealet med § 3-beskyttede strandenge uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for enårig strandengsvegetation. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,9.
Den seneste kortlægning har vist, at arealet med enårig strandengsvegetation inden for habitatområderne er steget markant fra 2013 til 2019, blandt andet som følge af en mere detaljeret kortlægning af strandengene på Saltholm. Til gengæld peger den seneste beregning af det samlede areal på, at naturtypen er lidt mindre udbredt end hidtil antaget. Arealændringerne skyldes primært et forbedret datagrundlag og ændrede beregningsmetoder og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer.
Naturtypens areal vurderes utilstrækkeligt til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner. I den atlantiske region er det aktuelle forekomstareal 11-25% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde (Favourable Reference Area, FRA) og arealet vurderes stærkt ugunstigt. I den kontinentale region er det aktuelle forekomstareal 2-10% mindre end naturtypens Favourable Reference Area og arealet vurderes moderat ugunstig. Det er usikkert om arealet er tilbagegang som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1310.1. Udbredelsesområde og areal for enårig strandengsvegetation (1310) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne (dog først fra 2013) og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.