Strandengen er en meget variabel naturtype, der rummer en lang række arter med særlige tilpasninger til et saltholdigt miljø. Hele saltengszoneringen og de forskellige plantesamfund, der er knyttet til disse, hører med til naturtypen, ligesom vegetationen kan være både græsset og lavtvoksende samt tilgroet med rørsump.
Artssammensætningen på strandeng er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, rørsump (tagrør og strand-kogleaks), bredbladede urter, samt ratioen mellem bredbladede urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne på strandeng, og i omtrent en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er kryb-hvene, rød svingel, harril, tagrør, sandkryb, almindelig kvik, strand-vejbred, gåsepotentil og strandasters.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 4,5 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning, og i omtrent en tiendedel af felterne er der mere end 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er harril, sandkryb, strand-vejbred, strandasters, strand-trehage, strand-annelgræs og vingefrøet hindeknæ.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,1 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning, og der er kun fundet meget følsomme arter i en tiendedel af felterne. Tætblomstret hindebæger er den hyppigst registrerede meget følsomme art, mens arter som tandbælg, samel, soløje-alant, udspilet star, håret tangurt, vild selleri, festgræs, lav hindebæger og smalbladet hareøre forekommer langt mere sporadisk på strandengene og kun er dokumenteret i ganske få prøvefelter.
Kryb-hvene, rød svingel, tagrør, almindelig kvik, strand-annelgræs, eng-rapgræs, strand-svingel og de øvrige græsser dækker sammenlagt 84 % af jordoverfladen og udgør dermed en meget stor andel af vegetationsdækket. Den samlede dækning af tagrør og strandkogleaks peger på, at der er etableret rørsumpvegetation i omtrent en femtedel af prøvefelterne. Sandkryb, strand-vejbred, gåsepotentil, strandasters, strand-trehage, spyd-mælde, hvid-kløver og de øvrige bredbladede urter dækker sammenlagt omtrent en tredjedel af jordoverfladen. De bredbladede urter er helt fraværende i 30 % af prøvefelterne. De bredbladede urter udgør i gennemsnit knap en fjerdedel af registreringerne i pinpoint-rammerne, og urterne er mere fremherskende end græsser i blot en tiendedel af prøvefelterne.
Vadegræs har en gennemsnitlig dækning langt under 1 %, og der er registeret invasive arter (rynket rose) i blot 1,6 % af prøvefelterne på strandeng.
Udvikling
Der er et signifikant fald i det gennemsnitlige antal plantearter, og arter der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller afvanding på hhv. 0,1, 0,05 og 0,002 arter om året i perioden 2004-2015. Der er endvidere et fald i dækningen af bredbladede urter og urternes andel af vegetationen på hhv. 1,08 og 0,5 % og en tilsvarende stigning i dækningen af græsser på 0,5 % om året i perioden 2004-2015. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen på strandeng.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen og dækningen af henholdsvis græsser og urter i de fire regioner.
Strandengsvegetationen er karakteriseret ved en høj dækning af græsser, mens de bredbladede urter udgør en relativt begrænset andel af plantedækket. Invasive arter er meget spredt forekommende. Der er registreret en tilbagegang i antallet af arter samt arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, hvilket tyder på, at typens tilstand er i forværring.
På strandengen er strand-asters er en af de hyppigst registrerede arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
