Strandvold med flerårige planter findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning fra havet. Eksempler på naturtypen findes ved Kås Hoved og Røjensø Odde i Limfjorden, Helgenæs på Djursland, Stavns Fjord på Samsø og på Ulvshale på Møn.
Strandvold med flerårige planter er, med et samlet areal på 1.600 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 46 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 1220.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 1220.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt kystnære (100 m) forekomster af strandvolde, saltvandssand eller saltvandsgrus. Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med strandvold med flerårige planter er mindre end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. Da strandtyperne ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 har det ikke været muligt at anvende den vejledende § 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget, at naturtypen er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal er derfor opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra fordelingen af naturtypen samt kystnære (100 m) forekomster af strandvolde, saltvandssand eller saltvandsgrus inden for og uden for habitatområderne. Siden 2013 er kystnære arealer med saltvandssand inddraget i beregningerne, hvilket har ført til et lidt lavere skønnet areal med naturtypen i den kontinentale region.
Kortlægningen har vist, at arealet med strandvold med flerårige planter er lidt større end den forrige kortlægning, mens beregningerne af det samlede areal med naturtypen peger på, at arealet er lidt mindre end rapporteret i 2013. Disse ændringer kan dog ikke tages som udtryk for en reel ændring i arealet. Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, omend det er usikkert om arealet er i tilbagegang som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1220.1. Udbredelsesområde og areal for strandvold med flerårige planter (1220) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 1220.1. Kort over areal og udbredelsesområde for strandvold med flerårige planter (1220). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kystnære (100 m) forekomster af strandvolde, saltvandssand eller saltvandsgrus. Med lys grå signatur er vist 10 km kvadrater med en dokumenteret forekomst af naturtypen fra NOVANA programmets kortlægning og overvågning. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2018), samt kortlægningen uden for habitatområderne (2012-2015). De orange prikker viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2016 og de orange trekanter viser ældre registreringer (2004-2010).
