Aarhus Universitets segl

Eremit

Osmoderma eremita

Sammenfatning

Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for eremit. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2019, og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet som stigende på baggrund af, at eremit i periodens overvågning både er fundet på et højere antal lokaliteter og i et højere antal træer end tidligere. Udbredelsen er dog fortsat begrænset til Sjælland og Lolland, idet eftersøgning i Østjylland og på Falster ikke har givet nye fund.

Habitatdirektivet Rødliste Bevaringsstatus
(Artikel 17 - 2019)
Periodens indsamlingsresultat Udviklingstendens
Atlantisk Kontinental Atlantisk3 Kontinental
Bilag II og IV Truet (EN) Ukendt/ikke vurderet Stærkt ugunstig Fundet i hhv. 11 (2018/2019) og 13 kvadrater (2021/2022) Ikke vurderet Positiv
3Der er ikke foretaget indsamlinger i den atlantiske zone, og derfor har det ikke været muligt at vurdere status der. Dette skyldes at det er usandsynligt at eremit findes i den atlantiske zone.

Med overvågning i 2018/19 og 2021/22 blev eremit overvåget to gange i perioden, og overvågningen viser, arten er genfundet på alle lokaliteter fra sidste overvågningsperiode og fortsat findes på Sjælland og Lolland. I 2021/22 blev der registreret det højeste antal træer med eremit hidtil. På de tre lokaliteter; Bognæs, Vemmetofte Dyrehave og Krenkerup Haveskov har der været en markant fremgang i antallet af træer med eremit. Positivt er det også, at der i 2022 er fundet ekskrementer fra eremit i et enkelt træ på lokaliteten Hammermølle i Nordsjælland. Ligeledes er der fundet ekskrementer og billerester fra eremit i Vemmetofte Kystskov i 2018 og 2021. Lokaliteten ligger i nærheden af den velkendte lokalitet Vemmetofte Dyrehave, men da Vemmetofte Kystskov ikke er undersøgt i de foregående overvågninger. er det uvist om forekomsten er ny eller om den har været på lokaliteten gennem en længere periode.

Om arten

Eremit er en varmekrævende art, der foretrækker solbeskinnede gamle træer med hulheder med henfaldende vedsmuld. I Danmark opnås den nødvendige temperatur bedst, hvor større træer står lysåbent. Temperaturkravet gør, at Danmark er tæt på artens nordgrænse, som ligger i det sydlige Norge og i Sverige lidt nord for Stockholm (Flåten & Fjellberg, 2008; Ranius et al. 2005). Alle steder er arten afhængig af gamle træer med hulheder.

I det enkelte træ er det vist, at de bedste forhold er, når der er mindst fire liter vedsmuld, som er enten tørt eller fugtigt, men ikke vådt eller blandet med jord (Chiari et al 2012). For kolonisering af nye levesteder og artens overlevelse på længere sigt er det vigtigt, at der er egnede træer til stede inden for artens normale spredningsafstand, og at der ligeledes også er en tilgang af nye egnede træer, efterhånden som træerne, der huser en bestand, bliver gamle og forgår (Lindman et al. 2020). Eremitten kan leve i mange arter af træer (i Danmark er den især fundet i eg, bøg, ask, lind, hestekastanje, el og elm (Søgaard et al 2015)). Nogle steder er den også fundet i nåletræer (Oleksa 2009). Det er formentlig mere mængden af vedsmuld, der er afgørende, end arten af værtstræ.

Eremit parrer sig i juli eller august, hvorefter æggene lægges i området mellem det faste og det mørnede ved (Maurizi et al 2017). Larvens udvikling er temperaturbegrænset, idet den kun tager føde til sig, når døgnets gennemsnitstemperatur er 13°C eller derover (Maurizi et al. 2017). I Danmark går der, afhængigt af temperaturen, 3 til 4 uger, før æggene klækker. Larven gennemgår tre stadier. Udviklingen frem til forpupning i maj – juni varer under danske forhold 3- 4 år. De voksne biller kommer frem fra puppen i juni og juli, og de bedste muligheder for at observere den voksne bille i det fri er i begyndelsen af august. De voksne biller lever i 1 til 3 måneder.

Alle livsstadier kan gennemleves i det samme træ, og det er kun de voksne biller, der eventuelt forlader træet og spreder arten til andre egnede træer, hvis sådanne findes.

Overvågningsmetoder

Eremit bliver overvåget ekstensivt på kendte og potentielle levesteder for arten, hvor træer med hulheder bliver undersøgt for forekomst af levende eremitbiller, eremitlarver, eremitkokoner, ekskrementer fra eremit og billerester i op til 6 meters højde. Fra og med 2018 er der endvidere kigget efter evt. ekskrementer, der er endt ved foden af potentielle værtstræer.  Den overordnede metode foregår ved at undersøge hvor mange 10x10 km-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til. I tilgift til den planmæssige overvågning kommer overvågning efter stormfald, hvor hulheder der ellers er for højt placeret, bliver undersøgt.

Resultater

I perioden 2018 - 2022 er eremit blevet overvåget to gange i hhv. 2018 og 2021-2022. Opgørelsen er baseret på 10×10 km kvadrater. I hvert kvadrat er antallet af træer med fund af eremit (bille, larve, kokon, ekskrementer og billerester) opgjort.

Eremit blev i 2018 eftersøgt i 33 kvadrater på Sjælland, Lolland og Falster, heraf var i alt 11 positive, fordelt med 8 på Sjælland, 3 på Lolland og ingen på Falster (Tabel 9.1 og Figur 9.1). Hovedudbredelsen af fund ligger på Midt- og Sydsjælland samt på Lolland (Figur 9.1).

Udvikling i forekomst og udbredelse

Eremit er i 2018 fundet på i alt 10 lokaliteter på Sjælland og Lolland, Vemmetofte Kystskov nær Vemmetofte Dyrehave er en ny lokalitet for arten. I Vemmetofte Kystskov blev der fundet ekskrementer og billerester i et træ og ekskrementer i et andet. Ellers er lokaliteterne de velkendte fra de forudgående overvågningsperioder (Tabel 9.3.). I 2021/22 blev eremit fundet på 11 lokaliteter, idet der blev fundet ekskrementer fra eremit i et enkelt træ i Hammermølle. Det er det første fund fra denne lokalitet siden 2012. I det hele taget er 2021/22 det år med flest fund af eremit (tabel 9.3), hvilket formentlig primært skyldes eftersøgning i et højt antal træer. Bognæs er med 67 fund den lokalitet med flest fund af eremit, men Krenkerup er den lokalitet med den største fremgang, Indtil 2012 var der her mellem 3 og 7. I 2015 var der 22 fund, i 2018 36 fund og i 2021 40 fund. Vemmetofte Dyrehave viser også en fremgang i antal træer med eremitfund (tabel 9.3). Eremit blev genfundet i form af ekskrementer og billerester i et træ i Vemmetofte Kystskov (tabel 9.3). I Sorø Sønderskov er der fx gjort 5 fund i 2021/22, hvilket er på samme niveau som det højeste antal fra lokaliteten gennem årene (Tabel 9.3). Eremit er uden held blevet eftersøgt i Jylland i 2021/22, og den findes fortsat kun på Sjælland og Lolland.

I den seneste Artikel 17 rapportering blev bevaringsstatus for eremit vurderet som stærkt ugunstig (Fredshavn et al 2019). Årsagen var og er fortsat, at den findes i isolerede bestande i et lavt antal hule træer med ringe mulighed for at sprede sig til nye lokaliteter, da den har en ringe spredningsevne. Sikring af gunstige forhold i form af fritstillede træer med solpåvirkning på dens levesteder ved fjernelse af opvækst, fx ved skovgræsning, er fortsat væsentligt. Vanskeligere er det at sikre, at der er en kontinuert tilgang af træer, den kan leve i, men hvor det er muligt, vil det være af stor betydning.

Referencer

  • Chiari S, Carpaneto GM, Zauli A, Marini L, Audisio P, Ranius T. 2012. Habitat of an endangered saproxylic beetle, Osmodermaeremita, in Mediterranean woodlands, Écoscience, 19:4, 299-307, DOI: 10.2980/19-4-3505
  • Flåten, M, Fjellberg A. 2008. Rediscovery of Osmoderma eremita (Scopoli, 1763) (Coleoptera, Scarabaeidae) in Norway. Norw. J. Entomol. 55, 165–168.
  • Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Johansson, L.S., Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pedersen, H.B., Sveegaard, S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2019) Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Oversigt over Danmarks Artikel 17-rapportering til Habitatdirektivet 2019. Notat fra DCE, 6. september 2019, 10 s. https://dce.au.dk/­fileadmin/­dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2019/Bevaringsstatus_natur­typer­_arter.pdf
  • Lindman, L., Larsson, M.C., Mellbrand, K., Svensson, G.P., Hedin, J., Tranberg, O., Ranius, T. 2020. Oecologia 194, 771–780. doi.org/­10.1007/s00442-020-04794-7Maurizi E, Campanaro A, Chiari S, Maura M, Mosconi F, Sabatelli S, Zauli A, Audisio P, Carpaneto GM. 2017. Guidelines for the monitoring of Osmoderma eremita and closely related species. Nature Conservation 20, 79–128
  • Ranius T, Aguado LO, Antonsson K, Audisio P, Ballerio A, Carpaneto GM, Chobot K, Gjurašin B, Hanssen O, Huijbregts H, Lakatos F, Martin O, Neculiseanu Z, Nikitsky NB, Paill W, Pirnat A, Rizun V, Ruicănescu A, Stegner J, Süda I, Szwałko P, Tamutis V, Telnov D, Tsinkevich V, Versteirt V, Vignon V, Vögeli M, Zach P. 2005. Osmoderma eremita (Coleoptera, Scarabaeidae, Cetoniinae) in Europe. Animal Biodiversity and Conservation, 28.1: 1–44.
  • Søgaard B, Wind P, Bladt JS, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Galatius A, Teilmann J. 2015. Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 82 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124 https://dce2.au.dk/pub/­SR124.pdf

Eremit/Foto: Philip Francis Thomsen
Eremit Osmoderma eremita
Fotos: Philip Francis Thomsen
Eremit/Foto: Philip Francis Thomsen

Figur 9.1.    Udbredelseskort for kvadrater med indsamlinger af eremit i 2018. Linjen ned gennem Jylland viser adskillelsen af den atlantiske og den kontinentale region. Grå kvadrater viser områder med eftersøgning uden fund, grønne kvadrater viser områder med fund.

Figur 9.2  Udbredelseskort for kvadrater med indsamlinger af eremit i 2021-22. Linjen ned gennem Jylland viser adskillelsen af den atlantiske og den kontinentale region. Grå kvadrater viser områder med eftersøgning uden fund, grønne kvadrater viser områder med fund.