Anthrenochernes stellae
Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for Stellas mosskorpion. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II | Næsten truet (NT) | Ikke vurderet | Ukendt | En lokalitet i 2018 og seks lokaliteter i 2020-22 | Ikke vurderet1 | Positiv |
| 1 Arten findes ikke i regionen | ||||||
Stellas mosskorpion er i perioden fra 2018 – 2022 fundet på 7 lokaliteter, i Jægersborg Dyrehave i 2018 og på 6 lokaliteter i 2020-22 (fire steder i Jylland, samt et sted på Fyn og også et sted på Lolland). Af de sidstnævnte fund er fundene ved Moesgaard, Constantinsborg, Middelfart, Fajstrup og Krenkerup nye levesteder for arten. Samtidig er 2022 med fem fund det år, den er fundet flest steder på et enkelt år i Danmark. Dette er selvfølgelig positivt set i forhold til årene 2012 – 2015 hvor den kun blev fundet en enkelt gang, i Teglstrup Hegn i 2012. Det er dog næppe udtryk for at arten er i fremgang, og det er sandsynligt at den er ved at forsvinde fra Constantinsborg og Fajstrup, da dens levested de to steder forsvinder. I Moesgaard er den hestekastanje, den er fundet i, væltet, og dermed er det ikke sikkert den klarer sig i dette træ i en længere årrække. Dog er der i Moesgaard flere veteran træer og fokus på at bevare dem, så formentlig er udviklingen her positiv. I det hele taget er den på samtlige findesteder i perioden kun fundet i et enkelt træ. Arten er vanskelig at finde, og selve eftersøgningen kan være destruktiv for forekomsten. . Dog kan eftersøgning i væltede træer og i forbindelse med afbrækkede grene ikke siges at være destruktiv, da populationerne sådanne steder alligevel er påvirket og mange gange må formodes at gå til inden for en kortere årrække I fremtiden bør det undersøges om eftersøgningen kan baseres på genetiske metoder, idet grundlaget for dette er til stede. Såfremt dette er muligt bliver det med større sikkerhed muligt at konstatere om arten er/eller for nylig har været i et givet træ.
Stellas mosskorpion tilhører familien Chernetidae og er den eneste art i slægten Anthrenochernes. Stellas mosskorpion er cirka 2,5 mm lang, med en slank krop og tynde hår på kroppen. Bagkroppen er gulbrun med lysere områder mellem leddene (Holmen & Scharff 2008). Lemmerne er rødgule og mørkere end bagkroppen. Et godt kendetegn i felten i forhold til andre mosskorpioner, er at klosaksenes fingre er kraftigt buede, så deres indre slet ikke mødes kant i kant. Hullet mellem klosaksenes fingre svarer til diameteren af en enkelt finger (Fjellberg og Lissner 2016). Klosaksene er forsynet med en giftkirtel, der via en kanal udmunder ved gifttanden i spidsen af den frie klosaksfinger og selvom Stellas mosskorpion mangler øjne, er den et rovdyr, der lever af smådyr som springhaler og nematoder.
Arten lever i formuldet dødt ved i hulheder i stammer og grene i ældre løvtræer, som eg, bøg, hestekastanje, poppel og bævreasp. Ifølge Gärdenfors & Wilander (1995) gøres fundene ofte i forbindelse med fugle- og insektreder, og i øvrigt hyppigt i hulheder i træer med nedbrudt ved. Typiske levesteder er i ældre træer på steder med lang kontinuitet af træer. På dens levesteder findes der ofte en række andre rødlistede arter som fx eremit og jættesmælder.
Spredningen sker ved, at mosskorpionen klamrer sig til benene på flyvende insekter, som derved tager den blinde passager med til nye lokaliteter (Gärdenfors og Wilander 1995). Spredningsafstanden er angivet til 500 m, men afhænger af, hvilken art den hægter sig på, og kan ifølge Molander (2012) meget vel være betydeligt længere end 500 m. I Sverige er der en iagttagelse af 40 hunner af mosskorpion, der havde hægtet sig på stankelbenet Ctenophora pectinicornis (Artdatabanken 2023). Larven af dette stankelben udvikler sig netop de samme steder som Stellas mosskorpion og lige som den, i ved under nedbrydning.
Overvågningen er ekstensiv, dvs. der registreres hvor arten forekommer ved at monitere, hvor mange 10 x 10 UTM-kvadrater, den forekommer i (Søgaard m.fl. 2015a, Søgaard m.fl. 2015b). Det er således mere artens totale udbredelse der er ved at blive bestemt, end det er tendenser på enkeltlokaliteter. Arten kan kun genfindes på en lokalitet, hvis der er opstået en skade, som blotlægger et levested og gør det muligt at tilgå det. Fund er arten er således baseret på en høj grad af tilfældighed, og afhænger herudover af, om der er en inventør på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted.
Eremit og Stellas mosskorpion bliver eftersøgt i hulheder med træsmuld i træer, stormfaldne træer samt nedfaldne grene på kendte og potentielle lokaliteter (Søgaard et al. 2015). Metoden foregår ved, at der tages prøver af vedsmuld fra hulheder i såvel stående som liggende træer og grene. Prøverne tages i op til 6 meters højde, idet prøver fra hulheder placeret højere undlades af hensyn til sikkerhed for prøvetageren. Vedsmuldet hjemtages og sigtes for at finde evt. mosskorpioner i smuldet. De fundne mosskorpioner placeres i 70 % ethanol for senere artsbestemmelse, idet der godt kan være flere arter af mosskorpioner i samme prøve. Indtil 2021 har traditionelle, systematisk baserede metoder med fysisk undersøgelse af vedsmuld været den eneste mulighed for påvisning af Stellas mosskorpion (Andersen og Therkildsen 2020). I 2021 blev det muligt at identificere Stellas mosskorpion genetisk (Muster et al 2021). Såfremt metoden kan anvendes på vedsmuld og andre materialer fra potentielle værtstræer (Muster et al 2021, Gärdenfors & Wilander 1995), kan dette være et vigtigt skridt fremad mod at minimere den fysiske undersøgelse med hjemtagning af vedsmuld fra potentielle træer. Det mangler så vidt vides at blive undersøgt om metoden er anvendelig baseret på vedsmuld og andet materiale, hvori Stellas mosskorpion kan have efterladt DNA-spor.
Lokalitetsudpegningen var frem til 2018 hovedsagelig baseret på steder, hvor der enten tidligere havde været fund af Stellas mosskorpion, eller som indgik i eremitovervågningen samt ved stormfald på nye lokaliteter. Fra 2021 har overvågningen ikke været en fast del af eremitovervågningen, men udelukkende baseret på stormfaldseftersøgning og lignende enkeltstående hændelser, der resulterer i blotlægning af hulheder.
Stellas mosskorpion er i perioden 2018 - 2022 eftersøgt ekstensivt i 43 kvadrater og fundet i 7. Af disse blev 36 undersøgt i 2018 og 11 i 2020-2022 (tabel 10.1). I Middelfart blev den fundet i et træ i maj 2022. I Krenkerup på Lolland blev den fundet i en nyligt væltet poppel i februar 2022. I Tofte Skov blev den eftersøgt i 6 bøgetræer i februar 2022, og der blev fundet 6 voksne i et af disse, heraf blev de fire genudsat. I de øvrige fem bøgetræer blev den ikke fundet. Ved Constantinsborg Storskov vest for Århus er det samme liggende, døde bøgetræ blevet undersøgt i 2020 og 2022. Begge gange blev Stellas mosskorpion fundet, men hvor der i 2020 blev fundet 13 voksne individer og 5 nymfer, blev der i 2022 kun fundet et voksent individ med en bemærkning om, at træet er ved at miste sin værdi som levested for Stellas mosskorpion pga. udtørring. I en hestekastanje ved Moesgaard syd for Århus blev der fundet fire voksne og 1 nymfe i februar 2022, efterfølgende væltede hestekastanjen ved en storm i midten af februar 2022. I Jægersborg Dyrehave blev 13 træer undersøgt i 2018, og fra disse blev der hjemtaget smuldprøver fra fire. I en af disse blev der fundet 2 voksne og 2 nymfer af Stellas mosskorpion. Endelig blev den i 2020 fundet i Fajstrup (Fuglsang) i en af tre stammer på en oplagsplads til flisproduktion. Træerne har oprindelig stået ved Fajstrup biogasanlæg. Den blev derimod ikke fundet i Frijsenborg Dyrehave, hvor den blev eftersøgt i 2018 og 2020.
Stellas mosskorpion blev ved eftersøgningen i 2018 fundet i 1 ud af 36 undersøgte kvadrater i den kontinentale del af Danmark. Den er hverken fundet eller undersøgt i den atlantiske del. I det positive kvadrat blev den fundet i en bøg i Jægersborg Dyrehave på Sjælland (Figur 10.1).
Ved eftersøgningen i 2020 – 2022 blev Stellas mosskorpion fundet i 6 ud af 11 undersøgte kvadrater i den kontinentale del af Danmark. Den er hverken fundet eller undersøgt i den atlantiske del. Modsat tidligere år er hovedparten af fundene gjort i Jylland, hvor der er kommet nye levesteder til (Figur 10.2 og Tabel 10.2).
Indtil 2020-2022 er Stellas mosskorpion ved NOVANA eftersøgning fundet i mellem 0 og 3 træer. I 2020-2022 blev den fundet i 6 træer fordelt på 6 kvadrater (Tabel 10.2 og Figur 10.2). Det er positivt, at den er fundet så mange steder, hvilket dokumenterer at arten er mere udbredt end det fremgår af tidligere overvågning. På samtlige lokaliteter med fund er den kun fundet i et enkelt træ, hvilket primært skyldes at der på lokaliteterne kun er få relevante træer at lede i, ofte kun et. Årsagen til det forøgede antal træer med fund af Stellas mosskorpion i 2020 til 2022 skyldes at overvågningen fra 2021 skiftede fokus til at kigge på stormfældede træer og hulheder i forbindelse med afbrækkede grene. Overvågningen er således blevet målrettet mod at dokumentere udbredelsen ved at undersøge flispladser for veterantræer og skadede og væltede træer i forbindelse med stormfald.
Tabel 10.2. Oversigt over fundsteder og fundår for Stellas mosskorpion med angivelse af, hvilken træart de blev fundet i. Fra 2004 og frem er det kun NOVANA-programmets indsamlinger, der indgår i tabellen.
I den seneste Artikel 17 rapportering blev bevaringsstatus for Stellas mosskorpion vurderet som ukendt, fordi den er svær at overvåge, og kun er fundet i et lavt antal træer (Fredshavn et al. 2019). Fund på flere lokaliteter i 2021/22 er positivt og giver håb om, at den kan findes flere steder. Dog er den på samtlige levesteder kun fundet i et enkelt træ. Den begrænsning, der er i overvågningen af Stellas mosskorpion, gør at dens udbredelse og det antal træer den forekommer i, endnu ikke er kendt.
Stellas mosskorpion Anthrenochernes stellae
Foto: Jørgen Lissner. MST ©
Figur 10.1. Udbredelseskort for kvadrater med indsamlinger af Stellas mosskorpion i 2018. Linjen ned gennem Jylland viser adskillelsen af den atlantiske og den kontinentale region. Grå kvadrater viser områder med eftersøgning uden fund, grønne kvadrater viser områder med fund.
Figur 10.2. Udbredelseskort for kvadrater med eftersøgninger af Stellas mosskorpion i 2020-2022. Linjen ned gennem Jylland viser adskillelsen af den atlantiske og den kontinentale region. Grå kvadrater viser områder med eftersøgning uden fund, grønne kvadrater viser områder med fund.
