Graphoderus bilineatus
Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for lys skivevandkalv. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2019, og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Ikke vurderet | Stærkt ugunstig | Fundet på 8 lokaliteter i 2 kvadrater | Ikke vurderet1 | Positiv |
| 1Arten findes ikke i regionen. | ||||||
Lys skivevandkalv blev sidst rapporteret i 2015 og 2017, og hvor den i 2015 kun blev registreret fra Vaserne i Nordsjælland, blev den i 2017 fundet i Skærsø vest for Kolding i Østjylland samt i Almindingen på Bornholm. I 2021-2022 er den stadig til stede i Vaserne, men ydermere registreret i Holmegårds Mose på Sydvestsjælland, i Almindingen på Bornholm, hvor der er fundet flere levesteder i områdets vandhuller, og i Ølene også på Bornholm, således at den i 2021 findes i to kvadrater på Bornholm. Det er muligt, at arten har været konstant til stede i flere søer i Almindingen, hvor årsagen til, at den ikke blev fundet i 2015, kan skyldes, at bestanden kan have været lille det år. Observationer uden for NOVANA-programmet supplerer med fund fra Skærsø vest for Kolding i 2018. I alt er den i perioden 2016 til 2022 således fundet i 1 jysk kvadrat, 2 sjællandske og 2 bornholmske. Det er uvist, om dette er udtryk for en egentlig fremgang for arten, da det lige så vel kan være et udtryk for, at det er en vanskelig art at finde, specielt i år, hvor bestanden er lille.
Lys skivevandkalv lever i søer, damme, tørvegrave og kanaler, såvel naturlige som menneskeskabte, endog i længerevarende midlertidige damme. Det vigtigste er, at ingen eller få fisk er til stede, at det er næringsfattige habitater, at der er vandplanter, og at der af hensyn til lysindfald er områder uden skyggende bredvegetation (Cuppen et al. 2006; Iversen & Thomsen 2008; Kolar & Boukal 2020). Den forekommer ikke i fiskerige søer og heller ikke i søer og damme med høj påvirkning fra intensivt landbrug (Kolar & Boukal 2020; Turić et al. 2021). Både larver og voksne individer er gode svømmere, der forekommer både på lavt og dybt vand (Galewski 1975). Både voksne og larver jager overvejende svømmende smådyr i vandsøjlen og sjældent eller slet ikke bytte på bunden eller i sedimentet (Galewski 1975; Cuppen et al 2006). Dens føde er typisk dafnier og andre pelagiske smådyr (Cuppen et al. 2006; Galewski 1975).
Lys skivevandkalv gennemfører normalt hele sin livscyklus i og omkring det samme vandhul. Selv om den er i stand til at flyve langt, er det ikke det normale (Iversen et al., 2017). Det er derfor vigtigt, at de nødvendige forhold for hele artens livscyklus er til stede i og omkring det ferskvandshabitat, der er dens primære levested.
Æggene lægges i smågrupper i hule plantestængler, der rager op over vandoverfladen. Udviklingen fra æg til voksen varer knapt et par måneder. Udviklingen forløber i perioden fra starten af maj til starten af oktober, idet tidspunktet for æglægning kan variere betydeligt, både lokalt og fra år til år. Lys skivevandkalvs larve forpupper sig i en hule på land, som den selv danner ud af planterester. Hulerne er bl.a. fundet lidt inde i lag af plantedele nær søbredden. Den voksne bille kommer frem fra puppehulen ca. 3 uger efter, at larven gik på land. Selve puppestadiet varer ca. halvanden uge. Voksne biller på omtrent to år kan forekomme, men flertallet dør sikkert tidligere. Der er ikke fundet overvintrende voksne, så man ved ikke, om de overvintrer på land eller under vandet (Cuppen et al. 2006; Holmen 2019; Miljøstyrelsen 2023).
Lys skivevandkalv eftersøges på kendte og egnede levesteder ved rusefældefangst af voksne biller i maj måned, samt ketsjning efter voksne biller og larver i september måned (Søgaard & Holmen 2017).
Det er sandsynligt, at genetiske metoder kan være nyttige til at undersøge om en art som lys skivevandkalv findes et givent sted. Det er således blevet vurderet, at eDNA fra vandprøver indsamlet i bestemte områder og bestemte steder i vandsøjlen potentielt kan benyttes som screeningsværktøj for lys skivevandkalv. Før metoden er klar til brug; skal den udvikles og optimeres, samt verificeres før eventuel implementering i overvågningsprogrammet (Andersen og Therkildsen, 2020). Formentlig kan bestandene svinge mellem år, hvilket yderligere vil gøre genetiske metoder velegnede, da de ikke i samme grad, som fangst ved ketsjning eller fælder, er afhængige af en stor population.
Lys skivevandkalv blev i 2021-2022 eftersøgt ved fældefangst og/eller med ketsjer på 68 lokaliteter fordelt på 27 kvadrater beliggende i Jylland Vest, Jylland Øst, Fyn og øer, Sjælland og øer samt Bornholm (Tabel 8.1). Den blev fundet i Holmegårds Mose og Vaserne på Sjælland og på Bornholm i Ølene og flere steder i Almindingen. Den blev ved NOVANA overvågningen i 2021-2022 ikke fundet på Fyn og i Jylland.
Forekomst og udbredelse af lys skivevandkalv ved den nationale overvågning i 2021-2022 i Danmark fremgår af Figur 8.1. I forhold til den sidste rapportering i 2015 er den aktuelt genfundet i Vaserne i Nordsjælland og fundet i Holmegårds mose på Sydvestsjælland og i to kvadrater på Bornholm, Almindingen og Ølene.
Lys skivevandkalv er i den seneste overvågning i 2021/22 fundet på i alt 8 lokaliteter i Danmark, fordelt med 6 lokaliteter på Bornholm og 2 på Sjælland. Overvågningen har i 2021/22 ikke påvist arten i Jylland, hvor den ellers blev fundet i Skærsø vest for Kolding i 2017, og samme sted også af Vejen Kommune i 2018 (Arter.dk).
I den seneste Artikel 17 rapportering blev bevaringsstatus for lys skivevandkalv vurderet som stærkt ugunstig (Fredshavn et al 2019). Det, at den formentlig på alle levesteder findes i små bestande, er formentlig hovedårsagen til, at den ikke hvert år bliver fundet på den enkelte lokalitet.
Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus
Foto: Yerpo, Wikimedia Commons
Figur 8.1. Lys skivevandkalv. Forekomst og udbredelse i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2022. Grøn firkant angiver kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt kvadrat uden fund Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
