Kildevældsvindelsnegl findes typisk på kalkrige, lavtvoksende, mere eller mindre åbent liggende kær og vældområder med fugtig eller sumpet bund samt relativt stabil hydrologi og vegetationsstruktur. Desuden ofte på ekstensivt afgræssede arealer, hvor der findes mere eller mindre spredt bevoksning af tuedannende arter af ofte mindre starer, skæner og/eller græsser. Levestederne ligger ofte i eller ved ekstremrigkær eller lignende botanisk værdifulde plantesamfund, hvor der findes tørvedannelse. Arten er fundet mellem let fugtige, visne blade fra foden af tuedannende arter af starer, græsser og skæner, fx blot i form af naturligt tilbagevisnende små bladlag fra småtuer, men dog også fra f.eks. Top-Star (Søgaard m.fl. 2018).

Kildevældsvindelsnegl er i perioden ca. 1900-1970 blevet fundet på 14 lokaliteter i Danmark fordelt på den nordlige del af Jylland, Nord- og Sydsjælland samt Bornholm (Pihl m.fl. 2000). I 1999 og 2000 blev hovedparten af disse lokaliteter undersøgt, men arten blev ikke fundet. Konklusionen var derfor, at arten ikke var genfundet i Danmark siden 1970, og at det var usikkert, om den stadig forekom her (Fog 2002). I september 2001 blev arten imidlertid tilfældigt fundet i Nordjylland på en ny lokalitet og med sikkerhed bestemt som værende en kildevældsvindelsnegl (Søgaard m.fl. 2005).

De senere års overvågning har dokumenteret, at arten har et sammenhængende udbredelsesområde i Himmerland, mens der findes spredte, fåtallige forekomster i Nordjylland og Nordvestsjælland.

De største trusler mod kildevældsvindelsnegl er afvanding, eutrofiering og tilgroning som et resultat af manglende græsning.

Kildevældsvindelsnegl overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet. Overvågningen baserer sig på direkte eftersøgning/observation, men arten kan også findes ved at ryste egnet substrat (Søgaard m.fl. 2018). Desuden registreres den eller de habitatnatur- og levestedstyper, der findes på lokaliteten.

Kildevældsvindelsnegl er blevet overvåget ekstensivt på landsplan i perioderne 2005-2007, 2012-2014 og 2018-2020. I 2005-2007 blev kildevældsvindelsnegl overvåget på 652 lokaliteter. Arten blev registreret på 40 lokaliteter fordelt på 24 UTM-kvadrater. I 2012-2014 blev kildevældsvindelsnegl overvåget på 804 lokaliteter. Arten blev registreret på 17 lokaliteter fordelt på 13 UTM-kvadrater. I 2018-2020 blev kildevældsvindelsnegl overvåget på 542 lokaliteter. Arten blev registreret på 40 lokaliteter i 32 UTM-kvadrater (Fig. 1, Tab. 1).

Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau.

Kildevældsvindelsnegl blev primært registreret på lokaliteter med levestedstypen ”Rigkær og ekstremrigkær” (Fig. 2).

Ved Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU-kommissionen i 2019 blev bevaringsstatus for kildevældsvindelsnegl vurderet som stærkt ugunstig i både den atlantiske og kontinentale biogeografiske region (Fredshavn m.fl. 2019).

Ved overvågningen af kildevældssnegl i 2018-2020 blev arten fundet på et større antal lokaliteter og i flere kvadrater end i tidligere overvågningsperioder på trods af en mindre overvågningsindsats. Overvågningen dokumenterede dog, at arten fortsat har en begrænset udbredelse i Danmark. Det er imidlertid værd at bemærke, at arten blev fundet i områder, hvor den ikke hidtil har været fundet i forbindelse med NOVANA-overvågningen. Det gælder fx i Østjylland og på Sydsjælland. Kildevældsvindelsnegl er tidligere fundet på Sydsjælland (Pihl m.fl. 2000), så der er formentlig tale om fund på lokaliteter, hvor arten tidligere har været overset i forbindelse med overvågningen. I Østjylland må kildevældssnegl ligeledes antages at have været overset.

Det er på denne baggrund vanskeligt at vurdere udviklingen, idet ændringerne i Jylland evt. kan tilskrives forskelligheder i eftersøgningsindsatsen eller andre faktorer, som fx tilgroning eller udtørring.