Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 54 % af arealet med enebærkrat og 40 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 5130.102). Ingen arealer har dårlig naturtilstand, mens 2 % af arealet og 7 % af forekomsterne har ringe naturtilstand og er dermed afhængige af en større indsats for at opnå en gunstig tilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,57 for de 209 forekomster med enebærkrat (Tabel 5130.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført væsentlige ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 5130.101 og Tabel 5130.102). Figur 5130.103 viser andelen af enebærkrattene i høj eller god naturtilstand i de 36 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.
Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Det er tydeligt at strukturtilstanden på enebærkrattene har trukket naturtilstanden op, mens artstilstanden er noget lavere. Således har 56 % af arealet høj eller god strukturtilstand, mens 50 % har en artstilstand i en af de to bedste tilstandsklasser. Det ses også af de gennemsnitlige indeksværdier, der ligger på hhv. 0,62 og 0,56 (Tabel 5130.102). Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks (Tabel 5130.102) er falder fra anden til tredje kortlægning, og det samme gælder andelen af arealet i god og høj naturtilstand. Der ses en stigning i strukturindekset fra første til anden kortlægning og efterfølgende et fald i både indekset og andelen af arealet i de to bedste strukturtilstandsklasser fra anden til tredje kortlægning (se også afsnit om strukturindikatorerne). Der ses også et fald i artstilstanden, om end det er mindre tydeligt. Da det kortlagte areal med enebærkrat varierer gennem de tre kortlægninger, kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne. Fra første til anden kortlægning kan en del af ændringerne i strukturindekset, og dermed også naturtilstandsindekset, tilskrives, at der ikke var udpeget eksempler på naturtypekarakteristiske strukturer for enebærkrat i den første kortlægning (Fredshavn 2004).
Figur 5130.102. Fordelingen af de kortlagte arealer på de fem tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) for naturtypen enebærkrat (den øverste figur). Til venstre er vist naturtypens naturtilstand, i midten strukturtilstanden og til højre artstilstanden. Tilstandsklasserne er vist for 1) første kortlægningsrunde (2004-2006), 2) anden kortlægningsrunde (2010-2012), samt tredje kortlægningsrunde (2016-2019) med 3a) den gamle afgrænsning og 3b) den nye afgrænsning af habitatområderne. Fordelingen er som udgangspunkt vist som den procentvise andel af arealet (hvor hver forekomst er vægtet ved dets areal), men kan via dropdown-menuen også vises som antal kortlagte forekomster og det kortlagte areal (i ha) i hver tilstandsklasse. Den nederste figur viser fordelingen i tilstandsklasserne for en valgbar naturtype, alle de lysåbne terrestriske naturtyper samlet, eller samme naturtype med en anden opgørelsesmetode (antal, areal i ha eller areal i %).
Se tidligere rapporteringer:
Se indeksværdier:
