Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand i tør hede en høj dækning af dværgbuske, en lav dækning af græsser og urter, særligt de højtvoksende (se Tabel 16-19 i Fredshavn og Ejrnæs 2009). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. På tør hede tillægges dækningen af vedplanter og invasive plantearter, græsning, tegn på afvanding og eutrofiering samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (se Tabel 4030.105).
Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de tre kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 4030.105. Det er primært vedplanter, invasive plantearter, andelen af arealet med græsning samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.
For hovedparten af indikatorerne er de gennemsnitlige scorer ikke væsentligt forskellige i de to kortlægningsperioder, eller også er der ingen entydig trend. Og det mindre fald i strukturindekset kan således ikke tilskrives enkelte indikatorer med en tydelig trend, men snarere kombinationen af indikatorer. Der er en stigning i scoren for de negative og et fald i scoren for de positive naturtypekarakteristiske strukturer (med 12,5 % betydning i strukturindekset), hvilket delvist kan tilskrives en ændring af de positive strukturer for naturtypen. Da det kortlagte areal med naturtypen er lavere i anden kortlægningsperiode (se Tabel 4030.101), kan ændringerne i scorerne ikke umiddelbart tages som udtryk for det fulde omfang af forandringerne i naturtypens strukturelle tilstand.
Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 4030.103. Naturlige forstyrrelser, i form af græsning og brand, formår kun i meget lille grad at skabe og fastholde åbninger i vegetation. Således har mindre end en tiendedel af tør hede en dækning af bar jord på mere end 5 %. På langt hovedparten af arealet er dækningen af laver under 5 %, mens mosserne er langt mere udbredte. Dværgbuske dominerer vegetationsdækket mens græs- og urtevegetationen er noget mere sporadisk, særligt de højtvoksende græsser og urter. Vedplantedækningen er moderat og en femtedel af det kortlagte areal har en vedplantedækning over 10 %. Invasive plantearter er ret udbredte (se også Tabel 4030.104). Der er græsning på omtrent to femtedele af arealet med tør hede og kun få af de kortlagte arealer er forvaltet med høslæt eller slåning. Der er ikke registreret randpåvirkninger fra tilstødende marker og stort set heller ikke tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning er vanskelig at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.
Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype (link). Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at tør hede har frie dynamiske processer (i form af græsning, brand) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb i form af eutrofiering eller tilgroning. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at de tørre heder er stærkt kulturpåvirkede og at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis ved fravær af græsning.
Der er registreret noget større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer i tør hede (Figur 4030.104). Aldersvariation i hedelyng er den mest udbredte positive struktur, mens dækning af blåtop og/eller bølget bunke, samt monoton og artsfattig vegetation uden væsentlig variation er de hyppigst registrerede negative strukturer.
