Tør hede er domineret af dværgbuske og vedplantedækningen er generelt lav. Selvom der er en høj dækning af hedelyng og revling er bølget bunke også en dominerende art på hederne med en dækning på hele 32 %. Laverne er sporadisk forekommende på den tørre hede. Der er registreret invasive arter i godt 40 % af prøvefelterne, og der er registreret bjerg-fyr i hvert tiende prøvefelt. De øvrige invasive arter på tør hede er glansbladet hæg, stjerne-bredribbe, klit-fyr, sitka-gran, og rynket rose.

Sammen med våd hede er tør hede en af de mest sure naturtyper i Danmark. Hederne er generelt ekstremt næringsfattige, dog er der tydelige tegn på, at de er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Således viser overvågningsdata, at kvælstofindholdet i det øverste morlag er forholdsvis højt, hvilket tyder på, at de tørre heder er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i skudspidser af dværgbuske er også højt, og ratioen mellem kvælstof og fosfor peger på, at en del af de tørre heder er kvælstofbegrænsede, mens plantevæksten på andre arealer er begrænsede af mængden af tilgængeligt fosfor.

Tør hede findes især i Vestjylland og i mindre omfang i de øvrige tre regioner. Der er ikke væsentlige forskelle på tilstanden af tør hede i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Dog er der en lavere dækning af dværgbuske og især af revling i den sjællandske region og en højere dækning af bølget bunke i den østjyske region. Denne forskel skyldes forskelle i blandt andet klima, jordbund, forvaltning og kvælstofdeposition. Disse forskelle afspejler sig også i jordbundes kvælstofindhold og pH samt i vegetationens indikatorværdier for næringsstof. I Nordjylland er dækningen af vedplanter højere end i de tre øvrige regioner, mens udbredelsen af invasive arter er væsentligt højere i Vestjylland end i de øvrige regioner.

Overvågningsstationerne for naturtypen er nogenlunde lige fordelt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er dog en signifikant større udbredelse af laver, en mindre udbredelse af invasive karplanter og bjerg-fyr, samt en lavere dækning af høje vedplanter inden for - end uden for habitatområderne.

Der er tydelige tegn på en forandring af tilstanden på den tørre hede i perioden 2004-2022 og der er overvejende tegn på en forværring. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af laver og dværgbuske i perioden, herunder revling og hedelyng. Samtidig er der dog sket et fald i udbredelsen af bjerg-fyr og dækningen af bølget bunke samt en stigning i antallet af arter og arter og følsomme arter samt dækningen af bredbladede urter. På trods af en signifikant stigning i forekomsten af græsning er der også registreret en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter og den gennemsnitlige vegetationshøjde. Det tyder på en tiltagende tilgroning på en del af de tørre heder. Der er også tegn på, at de tørre heder er påvirkede af næringsstoffer. Således er der, på trods af et signifikant fald i kvælstofindholdet i dværgbuske, registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Samtidig er der sket et signifikant fald i jordens pH i perioden og endelig tyder vegetationens sammensætning af arter, udtrykt ved den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof, på, at de næringselskende arter er i fremgang.

Det signifikante fald i N i lyng i kombination med den signifikante stigning i Ellenberg N kunne tyde på at der er færre næringsstoffer tilgængelige for planternes vækst, men at det endnu ikke er slået igennem i sammensætningen af arter i 5 m cirklerne.