Tør hede er knyttet til næringsfattige og sure sandjorde med et veludviklet tørvelag. En lav og åben vegetation med mulighed for opretholdelse af dominans af dværgbuske forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af tør hede forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan tørre heder lokalt være påvirket af næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug.
Næringsstatus på tør hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved jordbundens pH (surhedsgrad), C/N forholdet i det øverste jordlag (morlag), kvælstof- og fosforindhold i skudspidser af dværgbuske samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Forholdet mellem kulstof og kvælstof i det organiske morlag er vigtig for at kunne beskrive næringsstofbelastningen og omsætningsforhold i jordbunden. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Hedernes pH ligger i gennemsnit på 3,2 og de hører til blandt de mest sure lysåbne habitatnaturtyper.
C/N-forholdet i øverste del af jordbunden er på 22, hvilket indikerer, at kvælstofindholdet i det øverste morlag nu er så højt, at omsætningsforholdene på tør hede er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem. Der er en stor variation i C/N-forholdet, som bl.a. skyldes pleje, jordbundsforhold, nedbør og/eller næringsstoffer.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af dværgbuske (revling og hedelyng) på 1,4 % og meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. Omtrent en tredjedel af målingerne ligger over 1,6 %, hvilket tyder på en relativt stor påvirkning af kvælstof. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,12 % og en N/P ratio på 14. Knap en tredjedel af prøverne har en N/P ratio under 14 og her er kvælstof begrænsende for planternes vækst. Tilsvarende har en fjerdedel af prøverne en N/P ratio over 16 og her er fosfor det begrænsende næringsstof.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 2,8, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer næringsfattig vegetation med en indikatorværdi mellem 2 og 3, hvor hedelyng, bølget bunke, pille-star, tyttebær, lyng-snerre er hyppige.
Geografiske mønstre
Der er forskel i C/N-forholdet mellem de fire regionerne med det højeste forhold i Vestjylland og det laveste i den sjællandske region. Disse forhold kan afspejle, at de østligste stationer med tør hede generel har en meget højere dækningsgrad med græs. Den østjyske og sjællandske region har et relativt højt kvælstofindhold i lyngen i overensstemmelse med det generelt højere depositionsniveau i denne region. Den gennemsnitlige værdi for næringsstatus er lavest i Vestjylland og højest i den sjællandske region, mens jordens pH ikke varierer meget mellem regionerne.
Overvågningsdata viser endvidere, at der ikke er signifikant forskel i fordelingen af de undersøgte indikatorer for næringsstatus inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold på 0,25 enheder om året i perioden 2004-2022. Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof på 0,007 enheder om året, mens jordbundens pH er faldet signifikant med 0,01 enhed om året i perioden. Endelig er der et signifikant fald i kvælstofindholdet i dværgbuske på 0,03 % om året. Da fosforindholdet i skudspidser hos dværgbuske først er registreret fra 2018, har det ikke været muligt at beregne udviklingstendenser for denne indikator samt N/P ratioen.
Selvom der er en høj dækning af hedelyng og revling, er bølget bunke den mest dominerende art, hvilket er tegn på, at hederne er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Tør hede på Sepstrup Sande.
Foto: Lasse Werling, MST
