I tør hede er vegetationen præget af dværgbuske såsom hedelyng, revling, tyttebær, hede-melbærris og tidligere var der ligeledes en stor dækning af jordboende laver. Også lave gyvelbuske hører med til naturtypen. Hederne findes på mange forskellige typer jordbund, sædvanligvis kalkfrie og sure sedimenter, lige fra flyvesand til fluvio-glaciale aflejringer eller sandet moræne.
Artssammensætningen på tør hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. De tørre heders tilstand er endvidere dokumenteret ved dækning af hedelyng, revling, bølget bunke, bredbladede urter, græsser og dværgbuske, ratio mellem dværgbuske og græsser samt dækning af mosser og laver. Ratioen mellem dværgbuske og græsser er en vigtig indikator for eutrofiering eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Endelig er udbredelsen af invasive karplanter og bjerg-fyr, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne i tør hede og i omtrent 15 % af prøvefelterne er der mere end 15 arter. De hyppigst registrerede arter er hedelyng, bølget bunke, revling, lyng-snerre, pille-star og tyttebær. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 7 arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, og 0,47 meget følsomme arter.
Den samlede dækning af dværgbuske er 71 %, hvor den gennemsnitlige dækning af hedelyng ligger på 46 % og revling på 22 % ud fra pinpoint-data. Ud over disse arter er de hyppigst registrerede dværgbuske på tør hede tyttebær, blåbær, klokkelyng, engelsk visse og mose-bølle. Dækningen af bølget bunke er på 32 %, og den samlede dækning af græsser er på 42 %. Ratioen mellem dværgbuske og græsser er godt 60, hvilket indikerer at dværgbuske dominerer over græsser i vegetationen. De bredbladede urter har en lav dækning på tør hede og ligger kun på 6,5 % ud fra pinpoint-data.
Dækningen af mosser er 51 % og dækningen af laver er generelt meget lav med en gennemsnitlig dækning på 0,53 % ud fra pinpoint-data, og laver er fraværende i mere end ni ud af ti prøvefelter.
Der er sammenlagt registreret invasive karplanter i 36 % af 5 m cirklerne på tør hede. Der er registreret bjerg-fyr i 10 % af 5 m cirklerne og de øvrige invasive arter på tør hede er glansbladet hæg, stjerne-bredribbe, klit-fyr, sitka-gran og rynket rose.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser mindre regionale forskelle for indikatorerne for artssammensætning. Således er dækningen af mosser, laver, bredbladede urter og græsser, herunder bølget bunke, højest i Østjylland. Til gengæld er ratioen mellem dværgbuske og græsser lavest i Østjylland. De invasive karplanter og bjerg-fyr har den største udbredelse i Vestjylland men også dværgbuske, herunder hedelyng og især revling, har den største dækning i Vestjylland.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er en signifikant større dækning af laver og en mindre udbredelse af invasive karplanter og bjerg-fyr inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer for hedernes artssammensætning.
Udvikling 2004-2022
Den samlede dækning af dværgbuske er signifikant faldende med 0,95 % om året i perioden 2004-2022, og dækningen af revling og hedelyng er faldet med hhv. 0,70 % og 0,53 % om året. Der er også registreret et signifikant fald i dækningen af laver på 0,04 % om året. Samtidig er der registreret signifikant flere arter og arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning i perioden (med 0,06 arter om året), ligesom dækningen af bredbladede urter er steget signifikant med 0,08 % om året i perioden. Dækningen af bølget bunke og udbredelsen af bjerg-fyr er faldet signifikant med hhv. 0,73 % og 0,22 % om året.
Guldblomme findes på næringsfattige heder i en gunstig tilstand.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
