Bevaringsstatus for tør hede vurderes at være stærkt ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 4030.201).
Naturtypens udbredelsesområde vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Naturtypens areal vurderes at være i tilbagegang i begge regioner og mens arealet er tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den atlantiske region, vurderes det utilstrækkeligt i den kontinentale. Her er det aktuelle forekomstareal 11-25% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. Naturtypens struktur og funktion vurderes at være stærkt ugunstig i begge regioner, da mere end 25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Tilstanden er i forværring i begge regioner, også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for tør hede har vi udvalgt dækningen af høje vedplanter, Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof, kvælstofindholdet i dværgbuske, pH i jorden og C/N forholdet i jordbunden som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 1480 permanente prøvefelter, hvoraf 42% findes i kontinental region, og 21% ligger inden for habitatområderne (Tabel 4030.202).
I atlantisk region består 2% af arealet med tør hede de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 4030.202). Tilsvarende består 68% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 32% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. I kontinental region er der ingen arealer med tør hede, der består de skærpede kriterier og dermed med stor sandsynlighed er i en gunstig tilstand (se Tabel 4030.202). Tilsvarende består 47% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 53% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Dækningen af høje vedplanter (over en meter) er udvalgt som indikator for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning og brand. Tilsvarende kan fravær af store planteædere og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Næringsfattige tørre heder har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 15% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til heder med et åbent plantedække, og at arealer med større islæt af træer og buske (over 25% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buske kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt. Analyserne viser, at en væsentlig del af arealet har en lavere vedplantedækning end det skærpede kriterium, hvilket tyder på, at forstyrrelser i nogen grad formår at hæmme væksten af træer og buske og holde de tørre heders plantedække i et ungt succesionsstadium.
Ellenberg’s indikatorværdi for næringsstof er valgt som indikator for tørre heders næringsstatus og er et udtryk for vegetationens tilpasning til mængden af tilgængelige næringsstoffer på voksestedet over en længere periode. Prøvefelter med en indikatorværdi under 3,1 vurderes at have en gunstig tilstand med relativt mange arter, der er følsomme eller meget følsomme over for kulturpåvirkning, særligt i form af næringspåvirkning og tilgroning. Værdier over 3,5 indikerer, at relativt næringselskende arter er fremherskende i de tørre heders vegetation, og at de følsomme arter er mere spredt forekommende. Analyserne peger på, at tør hede i nogen grad er påvirket af næringsstoffer, særligt i kontinental region. Her er to femtedele af arealet med tør hede tydeligt præget af relativt konkurrencestærke og næringselskende arter (består ikke de skærpede kriterier) og knap en femtedel er domineret af de mere næringselskende arter (består heller ikke de lempede kriterier).
Forholdet mellem jordbundens kulstof- og kvælstofpulje (C/N-forholdet) er valgt som indikator for jordbundens evne til at tilbageholde næringsstoffer og regulere pH. Et højt C/N forhold kan immobilisere kvælstof i de øverste organiske jordlag og beskytte et naturareal mod næringspåvirkning. Det vurderes, at et C/N–forhold over 22 i den øverste del af morlaget indikerer, at et hedeareal nyder en god beskyttelse mod kvælstofpåvirkning, mens heder med værdier under 18 ikke immobiliserer større mængder kvælstof i morlaget. Analyserne peger på, at der er en stor akkumuleret kvælstofpulje i morlaget på hederne, særligt i kontinental region. Således har halvdelen af arealet i atlantisk region et lavere C/N-forhold end det skærpede kriterium, mod tre femtedele af arealet i den kontinentale. Det tyder på, at det kan blive vanskeligt at opretholde en hedevegetation med dominans af nøjsomme arter, der giver god plads til en rig kryptogamflora på længere sigt.
Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske er valgt som indikator for næringsstatus i tør hede. Mængden af kvælstof i årsskud af revling og hedelyng er udtryk for hedernes umiddelbare påvirkning fra luften (Søchting, 1995) og den indirekte påvirkning ved mobilisering af jordens kvælstofpulje. Det vurderes, at prøvefelter med mindre end 1,4% N i årsskud af dværgbuske ikke har modtaget væsentlige mængder kvælstof fra luften og jordens kvælstofpulje, mens arealer med kvælstofværdier over 1,8% i dværgbuske med rimelig sikkerhed modtager så store mængder kvælstof, at dominans af nøjsomme arter ikke vil kunne opretholdes på længere sigt. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske ligger over det skærpede kriterium for godt halvdelen af arealet i atlantisk og to femtedele i kontinental region, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra luften og/eller mobilisering af ophobede kvælstofpuljer i jorden.
pH i jordbunden er udvalgt, fordi det er en vigtig plantefordelende faktor, og mange karakteristiske urter forsvinder fra vegetationsdækket på stærkt sure jorder. Det vurderes, at pH værdier under 3 er ugunstigt for de tørre heders opretholdelse, og værdier over 3,3 understøtter en gunstig tilstand. Analyserne af data viser, at forsuringen af jordbunden er vidt udbredt, særligt i den atlantiske region. Således har mere end fire femtedele af arealet med tør hede i atlantisk region en mere sur jordbund end det skærpede kriterium, mod tre femtedele af arealet i kontinental.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 4030.203). Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. I begge regioner ses således en signifikant stigning i antal arter og arter, der er følsomme over for afvanding, næringspåvirkning og tilgroning. I kontinental region ses et signifikant fald i dækningen af dværgbuske generelt og i udbredelsen af hedelyng og revling, mens dækning og udbredelse af hedelyng er i fremgang på de tørre heder i den atlantiske region, der rummer relativt mange prøvefelter med tør hede. Selvom dækningen af græsser er faldende, er der tegn på, at vegetationen bliver mere præget af græsser end dværgbuske i den kontinentale region, mens ratioen mellem græsser og dværgbuske udvikler sig i en gunstig retning i den atlantiske. I begge regioner er bølget bunke i tilbagegang, mens blåtop øger sin udbredelse. I kontinental region ses et fald i dækningen af laver, hvor niveauet i forvejen var meget lavt. Selvom der er en stigende udbredelse af græsning, ses tydelige tegn på tilgroning ved en stigning i vegetationens højde og dækning af vedplanter. Det tyder på, at nogle arealer forvaltes, mens andre mangler græssende dyr til at holde vegetationsdækket åbent. I den kontinentale region ses en øget dækning af blottet sand. De invasive arter af karplanter har en stigende udbredelse, mens deres dækning er stabiliseret og i den atlantiske region har den øgede rydningsindsats bidraget til en faldende udbredelse af bjergfyr. Der er også tegn på en øget påvirkning af næringsstoffer. Der er således en signifikant stigning i Ellenberg´s indikatorværdi for næringsstof, hvilket tyder på en fremgang for de mere næringselskende arter. Ændringen i vegetationens artssammensætning kan skyldes en øget tilgængelighed af næringsstoffer, men kan også være udtryk for en øget konkurrence om lys som følge af ophobningen af plantebiomasse. Der er dog også et stigende indhold af kvælstof i dværgbuskenes skudspidser og et signifikant fald i pH på de tørre heder. Næringspåvirkningen er tydeligst i kontinental region, hvor der også ses en signifikant stigning i næringsratioen og et signifikant fald i C/N forholdet, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof i jordbunden fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsningsproces og tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at tilstanden i tør hede overvejende er i forværring i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne er ikke væsentligt forskellig fra forekomsterne udenfor. Selvom lidt flere indikatorer er stabile, ses også et fald i antallet af meget følsomme plantearter og i dækningen af dværgbuske og laver uden for habitatområderne. Her ses også en stigende udbredelse af invasive arter, men samtidig et fald i dækningen af mosset stjernebredribbe. Indenfor habitatområderne er rynket rose under udbredelse. Det vurderes derfor, at tilstanden i tør hede inden for habitatområderne også overvejende er i tilbagegang i begge regioner.
Tabel 4030.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur og næringsstatus for naturtypen tør hede i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 1.710 været registreret som naturtypen tør hede i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 4030.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for tør hede. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 4030.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for tør hede. For de fem udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. For de to biogeografiske regioner er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
