Vegetationen i revling-indlandsklit har lighedspunkter med vindbrud opstået i kystzonen. Vegetationen ligner typisk tør hede, men med islæt af arter, der er knyttet til lidt tørrere og varmere forhold. På nordvendte skråninger vil der ofte være dominans af revling.
Artssammensætningen i revling-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Indlandsklitternes tilstand er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske, hedelyng, revling, græsser, bølget bunke og halvgræsser samt dækningen af laver og mosser. Naturtypens tilstand er desuden dokumenteret ved den samlede udbredelse af invasive arter, heriblandt udbredelsen af bjerg-fyr, stjerne-bredribbe og invasive arter af gran som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 11,6 plantearter i 5 m cirklerne i revling-indlandsklit, og i ganske få procent af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er bølget bunke, revling, hedelyng, tyttebær, sand-star, lyng-snerre, blåtop og pille-star. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 6,7 arter, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, hvilket er en meget stor andel af de registrerede arter. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,5 arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i 60 % af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tue-kogleaks, tandbælg og guldblomme.
Den samlede dækning af dværgbuske i revling-indlandsklit er 64 %, hvoraf hedelyng og revling begge dækker knap 30 %. De øvrige hyppigt registrerede dværgbuske er tyttebær og mose-bølle. Græsset bølget bunke har en gennemsnitlig dækning på knap 50 %. Hedelyng og revling er tydelig klumpet fordelt, Hedelyng og revling er tydelig klumpet fordelt og er fraværende i omtrent halvdelen af prøvefelterne. Bølget bunke er derimod mere jævnt fordelt og er registreret i 85 % af felterne. Forholdet mellem dækningen af dværgbuske og græsser er omkring 0,57. Kryptogamfloraen (sporeplanterne) er domineret af mosser, der dækker 56 %, mens laverne kun dækker 2 % af jordoverfladen. I knap 90 % af prøvefelterne er der ikke registreret laver.
Der er registreret invasive arter i mere end halvdelen af prøvefelterne. De mest udbredte invasive arter er bjerg-fyr, stjerne-bredribbe og arter af gran (især sitka-gran, hvid gran og nordmannsgran) der er registreret i hhv. 23, 14 og 9 % af prøvefelterne. De øvrige invasive arter er glansbladet hæg, klit-fyr og aks-bærmispel.
Udvikling
Da revling-indlandsklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
De indsamlede data er fortrinsvis fra Vestjylland med 558 undersøgte felter. Østjylland og Fyn samt Nordjylland bidrager dog også med hhv. 40 og 43 felter. Naturtypen findes ikke i den sjællandske region. Med forbehold for denne skæve dataindsamling er der stor forskel i de undersøgte indikatorer for naturtypens artssammensætning.
Den samlede dækning af dværgbuske og dækningen af revling er højere i Nordjylland end de to øvrige regioner, mens dækningen af hedelyng er højest i den østjyske region. Dækningen af bølget bunke er knap 63 % i den nordjyske region og væsentlige lavere med 40 % i den vestjyske region. Dækningen af halvgræsser er dobbelt så høj i den nordjyske region (20 %) som i de øvrige regioner.
Artsrigdommen udtrykt ved antal arter og antal følsomme og meget følsomme arter er højest i den nordjyske og lavest i den østjyske region. Endelig er der en højere gennemsnitlig dækning af mosser i den østjyske region, mens laverne har en væsentlig lavere dækning i de nordjyske revling-indlandsklitter.
Invasive arter er langt mere udbredte i Vestjylland end i de øvrige regioner, hvilket primært hænger sammen med en langt større udbredelse af bjerg-fyr og stjerne-bredribbe.
Der er en signifikant højere dækning af laver og bølget bunke, samt en mindre udbredelse af invasive arter, herunder bjerg-fyr og arter af gran inden for - end uden for habitatområderne. Der er ikke forskel på fordelingen af de øvrige undersøgte indikatorer for revling-indlandsklitternes artssammensætning.
Den samlede dækning af dværgbuske i revling-indlandsklit er 64 %, hvoraf hedelyng og revling begge dækker knap 30 %. Græsarten bølget bunke forekommer med en dækning på knap 50 %. I ca. 50 % af prøvefelterne er der ingen revling eller lyng, som er klumpet fordelt, hvorimod bølget bunke er mere jævnt fordelt. I knap 90 % af prøvefelterne er der ikke registreret laver, og deres samlede dækningsgrad for alle prøvefelter er 2 %. Der er registreret invasive arter i mere end halvdelen af prøvefelterne. De mest udbredte invasive arter er bjerg-fyr, stjerne-bredribbe og arter af gran (især sitka-gran, hvid gran og nordmannsgran), der er registreret i hhv. 23, 14 og 9 % af prøvefelterne. Der er i gennemsnit registreret 11,6 plantearter i 5 m cirklerne i revling-indlandsklit, og i ganske få procent af felterne er der mere end 20 arter. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 7,1 arter, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,5 arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning.
Revling-indlandsklit er domineret af dværgbuske, og revling har en gennemsnitlig dækning på 30 %.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
