Enebærklit er typisk opstået, ved at enebær koloniserer lysåben klitvegetation, ofte under græsning, og artssammensætningen indeholder ud over enebær typisk en række arter, som er knyttet til de øvrige klittyper, som enebærklit ofte forekommer i mosaik med.
Artssammensætningen i enebærklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Enebærklittens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af enebær, græsser, halvgræsser, bredbladede urter og dværgbuske (herunder hedelyng og revling). Laver er særdeles følsomme overfor næringsbelastning, og forholdet mellem laver og mosser i vegetationsdækket er udvalgt som udtryk for vegetationens tilpasning til næringsstatus. Den samlede udbredelse af invasive arter, herunder bjerg-fyr og rynket rose, er inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 17 plantearter i 5 m cirklerne, og i omtrent hvert fjerde felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er sand-star, almindelig ene, bølget bunke, almindelig engelsød, revling, hedelyng og almindelig gedeblad. Der er i gennemsnit registreret 8,7 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, ene, almindelig engelsød, revling og hedelyng. Der er i gennemsnit registreret 0,4 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og i 70 % af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil og blodrød storkenæb.
Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 41 %. Der er registreret enebær i 65 % af prøvefelterne, men enebærbuskene står spredt (dækker 20 % af jordoverfladen) i knap en fjerdedel af prøvefelterne. Enebær er dominerende (over 60 % dækning) i godt en femtedel af prøvefelterne.
Almindelig kongepen, rødknæ, tormentil, almindelig syre, lyng-snerre og de øvrige bredbladede urter har en gennemsnitlig dækning på 6 %, mens bølget bunke, almindelig hvene, sand-hjælme og andre græsser har en samlet dækning på 38 %. Dækningsgraden for halvgræsser, siv og frytle er 24 %, med sand-star som den suverænt mest udbredte art (forekommer i 77 % af 5 m cirklerne), mens revling, hedelyng og de øvrige dværgbuske samlet udgør 22 % af jordoverfladen – heraf dækker revling 15 % og hedelyng knap 8 % ud fra pinpoint-data.
Laver er meget sporadisk forekommende i enebærklitterne med en samlet dækning på mindre end 1 %, mens mosser har en dækning på 35 %. Ratioen mellem laver og mosser er 0,008, hvilket understreger dominansen af mosser i kryptogamfloraen.
Der er registreret invasive arter på 28 % af arealet med enebærklit, og der er registreret bjerg-fyr og rynket rose i hhv. 7,3 % og 2 % af 5 m cirklerne. De øvrige hyppigt registrerede invasive arter i enebærklit er klit-fyr, sitka-gran og glansbladet hæg.
Geografiske mønstre
De nordjyske enebærklitter er karakteriseret ved den laveste dækning af enebær. I Østjylland og på Fyn er der registreret relativt få arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en høj dækning af halvgræsser, dværgbuske, mosser, laver og invasive arter. Dækningen af græsser, halvgræsser, dværgbuske og mosser er lavere på Sjælland og øerne, og der er en høj dækning af enebær. De bredbladede urter dækker mest i den nordjyske og sjællandske region.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant lavere forekomst af mosser og invasive arter, herunder bjerg-fyr, samt et signifikant højere antal meget følsomme arter og højere dækning af hedelyng inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for enebærklitternes artssammensætning.
Udvikling 2004-2022
Overvågningsdata viser et signifikant fald i dækningen af hedelyng og revling på hhv. 0,84 og 1,09 % om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætning i enebærklitter i perioden 2004-2022.
Enebær og hedelyng er blandt de hyppigst registrerede arter i enebærklit.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
