Enebærklit har en høj dækning af enebær, en lav dækning af bredbladede urter, men også en varieret forekomst af arter fra de øvrige klittyper. Der er en lav tilgængelighed af næringsstoffer, men dog også et lavt C/N forhold, og overvågningsdata peger på, at langt hovedparten af enebærklitterne i Danmark findes på relativt sur bund. Det er tilsyneladende mest de sure og udvaskede klitter, der er groet til med enebær i Danmark. Enebærklit varierer betydeligt i tilgroningsgrad fra helt åbne forekomster med spredt enebær til mere tætte krat, og der er relativt høj frekvens af invasive arter i enebærklit med bjerg-fyr som den mest udbredte art.
Enebærklit findes især i Nordjylland og i mindre omfang i de to østlige regioner. Der er nogen forskel på tilstanden af enebærklitter i de tre regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I Nordjylland er der registreret en forholdsvis lav dækning af enebær og vedplanterne er overvejende lave (under 1 meter). I den østjyske region er der registreret relativt få arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en lav dækning af græsser. Endelig er invasive arter og især rynket rose væsentlig mere udbredt her end i de øvrige tre regioner. Udbredelsen af græsning er højere på Sjælland og øerne, og der er en højere dækning af enebær.
Overvågningsstationerne for naturtypen ligger overvejende indenfor habitatområderne.
Overvågningsdata peger på, at tilstanden er lidt bedre inden for habitatområderne end uden for. Således er der signifikant flere arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en større udbredelse af rydning inden for - og uden for habitatområderne. Der er samtidig en signifikant lavere forekomst af invasive arter, herunder bjerg-fyr, samt en lavere dækning af mosser og høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for.
Der er små indikationer på en forværring af tilstanden i enebærklit i perioden 2004-2022, men hovedparten af de målte indikatorer er stabile. Overvågningsdata viser således en signifikant stigning i dækningen af lave vedplanter samt en stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen. Dækningen af hedelyng og revling er også faldet signifikant i perioden. Samtidig er der dog en stigning i udbredelsen af græsning og rydning.
Enebærklit har en høj dækning af enebær, men også en varieret forekomst af arter fra de øvrige klittyper.
Foto: Peter Wind, AU
Der er udlagt 20 overvågningsstationer med fokus på at dokumentere tilstand og udvikling af naturtypen enebærklit. Heraf er 4 intensive stationer udlagt i 2004, der blev overvåget årligt i perioden 2004-2010. Yderligere 16 stationer blev udlagt for enebærklit i 2011 (Tabel 2250.5a).
Naturtypen er også registreret i et mindre antal prøvefelter på stationer udlagt for en anden habitatnaturtype (fx grå/grøn klit og klithede) og er således sammenlagt overvåget på 27, 21 og 21 stationer. Hovedparten af stationerne ligger inden for habitatområderne (Figur 2250.60) og det samme gør 65 % af det skønnede areal med naturtypen.
Tabel 2250.5a. Oversigt over overvågningsstationer for enebærklit i de tre programperioder (2004-2022) og deres placering hhv. inden for - og uden for habitatområderne. ”Primære” er antal stationer, der er udlagt med fokus på enebærklit, og hvor hovedparten af prøvefelterne typisk tilhører denne naturtype. ”Øvrige” er stationer udlagt med fokus på en anden habitatnaturtype, men hvor et eller flere prøvefelter ligger i partier med enebærklit.
Overvågningsstationer | Programperioder | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
2004-2010 | 2011-2016 | 2017-2022 | ||||
Primære | Øvrige | Primære | Øvrige | Primære | Øvrige | |
Inden for habitatområderne | 5 | 17 | 14 | 0 | 11 | 2 |
Uden for habitatområderne | 0 | 5 | 6 | 1 | 6 | 2 |
Samlet | 5 | 22 | 20 | 1 | 17 | 4 |
28 | 21 | 21 |
Der er sammenlagt foretaget 1.192 registreringer i prøvefelter med enebærklit i perioden 2004-2022, med en dokumentation af vegetationens struktur og sammensætning af plantearter efter metoderne til overvågning af lysåbne habitatnaturtyper (Tabel 2250.5b). Der er endvidere udtaget 293 jordprøver til måling af pH og/eller C/N-forhold og 34 løvprøver til måling af planternes indhold af kvælstof og fosfor.
På baggrund af NOVANA programmets prøvetagning er udvalgt en række indikatorer, der er egnede til at vurdere naturtypens tilstand og udvikling. Indikatorerne relaterer sig til vegetationens sammensætning af arter og diversitet, vegetationsstruktur, indikatorværdier samt jord-, vand- og planteprøver.
Figur 2250.60. Kort over stationer med enebærklit i perioden 2017-2022 (se Tabel 2250.5a). Farverne angiver om stationerne ligger inden for (lyseblå symboler) eller uden for (mørkeblå) habitatområderne (efter grænsejusteringerne i november 2008).
Tabel 2250.5b. Oversigt over antal registreringer af arter og strukturer samt indsamlinger af jord- og planteprøver i prøvefelter for enebærklit i perioden 2004-2022 hhv. inden for og uden for habitatområderne. I første programperiodes overvågning (2004-2010) blev prøvefelterne overvåget årligt på de intensive stationer og en gang i perioden på de ekstensive stationer. Prøvefelterne fra de gamle stationer (udlagt i 2004) blev overvåget to gange i anden programperiode (2011-2016), mens prøvefelterne fra de nye stationer (udlagt i 2011) blev overvåget en enkelt gang. Alle prøvefelter blev overvåget en gang i tredje programperiode (2017-2022).