Enebærklit har en høj dækning af enebær, en lav dækning af bredbladede urter, men også en varieret forekomst af arter fra de øvrige klittyper. Der er en lav tilgængelighed af næringsstoffer, men dog også et lavt C/N forhold, og overvågningsdata peger på, at langt hovedparten af enebærklitterne i Danmark findes på relativt sur bund. Det er tilsyneladende mest de sure og udvaskede klitter, der er groet til med enebær i Danmark. Enebærklit varierer betydeligt i tilgroningsgrad fra helt åbne forekomster med spredt enebær til mere tætte krat, og der er relativt høj frekvens af invasive arter i enebærklit med bjerg-fyr som den mest udbredte art.

Enebærklit findes især i Nordjylland og i mindre omfang i de to østlige regioner. Der er nogen forskel på tilstanden af enebærklitter i de tre regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I Nordjylland er der registreret en forholdsvis lav dækning af enebær og vedplanterne er overvejende lave (under 1 meter). I den østjyske region er der registreret relativt få arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en lav dækning af græsser. Endelig er invasive arter og især rynket rose væsentlig mere udbredt her end i de øvrige tre regioner. Udbredelsen af græsning er højere på Sjælland og øerne, og der er en højere dækning af enebær.

Overvågningsstationerne for naturtypen ligger overvejende indenfor habitatområderne.

Overvågningsdata peger på, at tilstanden er lidt bedre inden for habitatområderne end uden for. Således er der signifikant flere arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en større udbredelse af rydning inden for - og uden for habitatområderne. Der er samtidig en signifikant lavere forekomst af invasive arter, herunder bjerg-fyr, samt en lavere dækning af mosser og høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for.

Der er små indikationer på en forværring af tilstanden i enebærklit i perioden 2004-2022, men hovedparten af de målte indikatorer er stabile. Overvågningsdata viser således en signifikant stigning i dækningen af lave vedplanter samt en stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen. Dækningen af hedelyng og revling er også faldet signifikant i perioden. Samtidig er der dog en stigning i udbredelsen af græsning og rydning.