Regeneration af enebær forudsætter en åben, sandet bund med begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af enebærklitter forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan klitterne lokalt være påvirket af næringsstoffer fra afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug. Næringsbelastning fører til en favorisering af kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der er konkurrencedygtige ved en lav tilgængelighed af næringsstoffer.
Næringsstatus i enebærklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og C/N forholdet i jorden, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2044
Jordbundens surhedsgrad ligger i gennemsnit på 3,6 og er dermed sammenlignelig med klithederne (2140). Tre fjerdedele af prøvefelterne har en pH-værdi over 4, hvilket peger på, at kun en mindre del af de danske enebærklitter findes i klitter med et højt kalkindhold i de øvre jordlag.
Den gennemsnitlige næringsratio er 0,78 og indikatorværdien for næringsstof i enebærklitterne er 3,5, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Revling har en indikatorværdi på 1, hedelyng har værdien 2 og almindelig ene værdien 3. Der er således en række arter i vegetationen med præference for en højere tilgængelighed af næringsstoffer. I forhold til klithede er der i enebærklitterne en lavere andel af arter med præference for ekstremt næringsfattige forhold.
Det gennemsnitlige C/N forhold i den øverste del af jordbunden er 17, hvilket er lavere end i klitheder, samt våd og tør hede. Det lave forhold indikerer, at kvælstofindholdet i det øverste morlag er så højt, at omsætningsforholdene i enebærklitter er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem.
Geografiske mønstre
Jordens pH er højere i Nordjylland end i Østjylland og Fyn mens C/N forholdet i jorden er højest i Østjylland.
Der er ingen signifikante forskelle i jordbundens pH og C/N forhold samt Ellenbergs næringsindikator og næringsratioen inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige næringsindikator og næringsratio på henholdsvis 0,02 og 0,003 enheder om året, mens jordbundens surhedsgrad og C/N forhold er uændret i perioden 2004-2022.
Kvælstofindholdet i skudspidserne af dværgbuske er højere end på klithederne, sandsynligvis som følge af en højere deposition grundet en større ruhed og overflade i vegetationen.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
