De mest betydende påvirkningsfaktorer for grårisklit er begrænsninger af de naturlige processer, som naturtypens arter og deres sammenspil evolutionært er udviklet under.
Kystbeskyttende foranstaltninger (sandfodring, høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) og sandflugtsdæmpende metoder (plantning af hjælme, udlæg af ris, opsætning af faskiner) begrænser de naturlige kystprocesser - oversvømmelser, erosion og aflejringer - som skaber og opretholder levestederne langs kysterne. Historiske inddragelser af naturarealer til bebyggelse og infrastruktur hindrer også naturgenopretning, for eksempel når kystsikring opretholdes for at beskytte boliger og havneanlæg i stedet for at muliggøre frie kystprocesser.
Overalt i naturen er arterne tilpasset tilstedeværelsen af store planteædere året rundt, også i klitterne, men overvågningsdata viser, at der mangler græssende dyr på en stor andel af arealet. De vilde planteædere er til stede, men i unaturligt lave tætheder på grund af jagt, som reducerer vildtbestandene og ændrer dyrenes fødesøgnings- og bevægelsesmønstre. Fravær af en naturlig græsningsproces medfører en kaskade af effekter, såsom manglende variation i vegetationsstrukturen, tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter og manglende kontinuitet af levesteder for møgbiller og møgsvampe. Græsningsprocessen hindres også af maskinel høslæt, der udligner vegetationens og jordbundens strukturelle variation (fx tuer og knolde), ofte begrænser blomstring og frøsætning, og medfører et fravær af lort. I naturlige økosystemer efterlades ådsler fra store pattedyr, og de fungerer som en nøgleressource for en bred vifte af arter. Fjernelse af ådsler fører derfor til en yderligere kompromittering af de store græsseres økosystemeffekter. Det samme gælder tilskudsfodring og brug af veterinærlægemidler.
De naturlige hydrologiske processer begrænses især af landbrugets grundvandsindvinding til markvanding og dyrehold og i mindre grad indvinding til drikkevand og husholdningsbrug. Afvanding sænker vandstanden og reducerer både vandmætning, fluktuationer og mængden af grundvand, der strømmer ud. Dette ændrer levevilkårene for arter, der er tilpasset naturtypens specifikke hydrologiske forhold. Udtørringen øger desuden tilgængeligheden af næringsstoffer og fremskynder tilgroningen med vedplanter, høje græsser og urter.
Atmosfærisk deposition af kvælstof, både i form af ammoniak fra husdyrbrug og kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser påvirker også naturtypens tilstand. Øget næringstilgængelighed favoriserer kvælstofelskende planter (især græsser) på bekostning af nøjsomme og langsomtvoksende arter samt deres tilknyttede insekter.
Naturtypens tilstand påvirkes i nogen grad også af invasive plantearter, der tager plads fra de naturligt hjemmehørende arter.
Det forventes endvidere, at arealet og tilstanden af naturtypen grårisklit i den nærmeste fremtid (de kommende 12 år) vil blive påvirket af klimaændringer i form af ekstreme temperaturer.
Tabel 2170.204. Oversigt over de faktorer, der vurderes at have påvirket naturtypens tilstand i den aktuelle rapporteringsperiode (2019-2024). For hver påvirkningsfaktor er vist koden i den fælles europæisk liste (EIONET 2023), den danske gruppering og en kort titel, der beskriver påvirkningsfaktoren under danske forhold. Hver påvirkningsfaktor er karakteriseret ved dens betydning (høj, medium eller lav) og hvor stor en andel af naturtypens areal der vurderes at være påvirket (”omfang”). Timingen er ”igangværende” for alle faktorer, undtaget klimaændringerne, der er angivet som forventet i nær fremtid. En mere detaljeret beskrivelse af påvirkningsfaktorerne kan ses her.
