Bevaringsstatus for grårisklit vurderes at være stærkt ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 2170.201).
Naturtypens udbredelsesområde og areal vurderes at være stabile og tilstrækkeligt store til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Struktur og funktion vurderes at være stærkt ugunstig, da mere end 25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Tilstanden er i forværring i begge regioner, også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for grårisklit har vi udvalgt dækningen af høje vedplanter, udbredelsen af invasive arter og Ellenberg’s næringsratio som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 142 permanente prøvefelter, hvoraf 28% findes i kontinental region, og 24% ligger inden for habitatområderne (Tabel 2170.202).
I atlantisk region består 27% af arealet med grårisklit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2170.202). Tilsvarende består 64% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 36% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. I kontinental region består 41% af arealet med grårisklit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2170.202). Tilsvarende består 50% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 50% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Dækningen af høje vedplanter (over en meter) er udvalgt som indikator for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning, erosion og sandpålejring. Tilsvarende kan fravær af store planteædere, sanddæmpning, ødelagt hydrologi og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Grårisklitterne findes som et successionsstadium fra åbne stabile klitter til tæt, lav buskads. Næringsfattige grårisklitter har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 20% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til stabile klitter med et åbent plantedække, og at arealer med større islæt af træer og buske (over 40% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buske kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt. Analyserne viser, at stort set hele arealet har en vedplantedækning under det skærpede kriterium, hvilket tyder på, at forstyrrelser formår at hæmme væksten af træer og buske og holde grårisklitternes plantedække i et relativt ungt succesionsstadium.
Udbredelsen af invasive arter er inddraget som udtryk for den langsigtede opretholdelse af en vedplantedomineret vegetation med naturligt hjemmehørende arter. Det vurderes, at grårisklitter i en god tilstand har invasive arter i mindre end 30 % af prøvefelterne på en overvågningsstation, mens der er en væsentlig risiko for, at de hjemmehørende arter fortrænges hvis de invasive arter findes i mere end halvdelen af prøvefelterne. Analyserne viser, at en tredjedel af arealet har en udbredelse af invasive arter, der ligger over det skærpede kriterium, mens en lidt mindre arealandel ikke består de lempede kriterier.
Ellenberg’s næringsratio er valgt som indikator for grårisklitternes næringsstatus. Næringsratioen viser, om der findes flere næringselskende arter, end man ville forvente ud fra områdets surhedsgrad (Andersen m.fl. 2013) og er et udtryk for, hvor meget næring der har været tilgængelig på levestedet over en længere periode.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 2170.203). Overvågningsdata viser en tydelig forskel i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. Der er forskellige tegn på tilgroning i form af stigende vegetationshøjde og faldende dækning af blottet mineraljord i den atlantiske region (der rummer hovedparten af prøvefelterne med grårisklit) og stigende dækning af vedplanter i den kontinentale. I atlantisk region er også en signifikant stigning i pH, men også i Ellenberg´s indikatorværdi for næringsstof, hvilket tyder på en fremgang for de mere næringselskende arter. Ændringen i vegetationens artssammensætning kan skyldes en øget tilgængelighed af næringsstoffer, men kan også være udtryk for en øget konkurrence om lys som følge af ophobningen af plantebiomasse. I kontinental region ses et signifikant fald i Ellenberg´s næringsratio og en stigende dækning af dværgbuske, men også en tilbagegang i antallet af arter, der er følsomme overfor tilgroning og næringsstoffer. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer i grårisklit. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, kystdynamik og græsningsproces samt tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at tilstanden i grårisklit overvejende er i forværring i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne, som rummer en relativt stor andel af prøvefelterne med grårisklit, er lidt bedre end udenfor, hvor der er tydelige tegn på tilgroning og fremgang for de invasive arter. Dog vidner det signifikante fald i antal arter og arter, der er følsomme og meget følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning om, at naturtypens struktur og funktion også er negativt påvirket inden for habitatområderne. Her ses også tegn på en stigende tilgroning med en øget vegetationshøjde og dækning af lave vedplanter (mens dækningen af karakterarten gråris er stabil), men også en øget forvaltningsindsats i form af græsning og fald i dækningen af høje vedplanter. Det tyder på, at nogle arealer forvaltes, mens andre mangler kystdynamik og græssende dyr til at holde vegetationsdækket åbent. Det vurderes derfor, at tilstanden i grårisklit inden for habitatområderne også overvejende er i tilbagegang i begge regioner.
Tabel 2170.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur og næringsstatus for naturtypen grårisklit i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 203 været registreret som naturtypen grårisklit i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 2170.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for grårisklit. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 2170.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for grårisklit. For de tre udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. For de to biogeografiske regioner er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
