Grårisklit forekommer typisk i mosaik med de øvrige habitattyper i de mere stabile klitter, og der vil typisk forekomme arter fra disse naturtyper, ligesom der kan være indslag af andre vedplanter såsom roser, tjørn, røn, gedeblad, havtorn og enebær. Gråris skaber variation i mikroklima og levesteder for arter, som ikke forekommer i de øvrige klitter – mykorrhizadannende svampe og invertebrater knyttet til pil, men også urter, som trives i pilens fugtige skygge, eksempelvis arter af vintergrøn. Desuden kan de lave krat være med til at skabe et varmere mikroklima ved at give læ for vinden.
Artssammensætningen i grårisklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Grårisklitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af gråris, græsser, bredbladede urter, dværgbuske, mosser og laver. Den samlede udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose, er inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 15 plantearter i 5 m cirklerne i grårisklit, og i omtrent hvert femte felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er gråris, sand-star, revling, rød svingel og sand-hjælme. Der er i gennemsnit registreret 6,7 arter i grårisklit, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og godt hvert tiende felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, revling, almindelig star, almindelig engelsød og muse-vikke. Der er i gennemsnit registreret 0,43 arter i grårisklit, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i to tredjedele af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, hunde-viol og tandbælg.
Bredbladede urter dækker sammenlagt 8,9 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data i grårisklit med muse-vikke, almindelig kongepen og tormentil som hyppige urteagtige planter. Gråris dækker i gennemsnit omtrent to tredjedele af jordoverfladen ud fra pinpoint-data og 58 % af 5 m cirklen, mens revling, mose-bølle, hedelyng og de øvrige dværgbuske sammenlagt dækker 18 % ud fra pinpoint-data og 12 % af 5 m cirklen. Græsser, med rød svingel, sand-hjælme, fløjlsgræs og almindelig hvene som de hyppigste arter dækker sammenlagt 38 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data. Den gennemsnitlige dækning af mosser er 29 % ud fra pinpoint-data mens laverne har en forsvindende lille dækning.
Der er registreret invasive arter på 26 % af arealet med grårisklit, hvoraf det hyppigste er rynket rose (14 % af prøvefelterne) og sitka-gran (6 %).
Geografiske mønstre
I de vestjyske grårisklitter er der registreret flere arter, og arter der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning og en højere udbredelse af invasive arter end i de to øvrige regioner. I Nordjylland er der en større dækning af bredbladede urter og en væsentlig lavere dækning af dværgbuske. I Østjylland og Fyn er der registreret en større dækning af gråris og dværgbuske end i de øvrige regioner.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose, samt en lavere dækning af græsser inden for – end uden for habitatområderne. Dækningen af laver er ekstremt lav i naturtypen, men signifikant højere inden for – end uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2022
Overvågningsdata viser ingen klar tendens for grårisklitter i perioden 2011-2022. Således er der et signifikant fald i dækningen af græsser på 1,9 % og en stigning i den estimerede dækning af gråris i 5 m cirklerne på 0,8 % om året i perioden. Samtidig er antallet af meget følsomme arter faldet med 0,02 % om året i perioden.
Smalbladet høgeurt er en af de hyppigst registrerede følsomme arter i grårisklit.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
