Grårisklitter er kystklitter præget af hjemmehørende buske. Grårisklitter kan indgå i mosaik med de andre klittyper og vil med tiden kunne udvikle sig til klitskov, hvis typen ikke forstyrres af havet, vinden, ilden eller græssende dyr. Den vigtigste buskart i tilgroningsprocessen er gråris og mellemformer til krybende pil, men der forekommer også andre vedplanter.
Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen i et ungt successionsstadie med dominans af lavtvoksende buske. De naturlige forstyrrelser omfatter både erosion og sandpålejring ved vindens kraft og fjernelse af biomasse ved græsning. Modsat vil sanddæmpning, næringsbelastning og fravær af græssende dyr øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation med skov som endemål for successionen.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i grårisklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, gråris og bar mineraljord, vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning.
Tilstand 2017-2022
Dækningen af lave træer og buske er relativ høj med en gennemsnitlig dækning på 61 %. Vedplanter over 1 m er kun spredt forekommende (6,7 % dækning) i grårisklit, og i 70 % af prøvefelterne er de høje vedplanter fraværende eller meget spredt. Gråris udgør langt hovedparten af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på godt 64 % ud fra pinpoint-data og en estimeret dækning i 5 m cirklerne på 58 % (se under artssammensætning). Der er registreret gråris i stort set alle prøvefelter, men buskene har en åben struktur (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i godt en femtedel af prøvefelterne. Og gråris er dominerende (over 50 % dækning) i omtrent to tredjedele af prøvefelterne. Ud over gråris er de hyppigst registrerede vedplanter almindelig gedeblad, rynket rose, dun-birk, øret pil, almindelig ene, mose-pors og grå-pil.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 36 cm, og der er en relativt lav og åben vegetation i godt en femtedel af prøvefelterne (vegetationshøjde under 20 cm). I gennemsnit er under 1 % af jordoverfladen i grårisklit blottet og vegetationsløs med mulighed for regeneration af nye individer og arter. Der er registreret tydelige tegn på græsning i 24 % af prøvefelterne mens rydning kun forekommer undtagelsesvis i grårisklit.
Geografiske mønstre
I de nordjyske grårisklitter er der registreret en lavere gennemsnitlig vegetationshøjde og en lavere dækning af lave vedplanter end i de to øvrige regioner. Gråris har den højeste dækning i Østjylland og på Fyn.
Udvikling 2011-2022
Overvågningsdata viser en signifikant stigning i forekomsten af græsning i grårisklit på 0,0001 % om året i perioden 2011-2022, mens der er et signifikant fald i udbredelsen af rydning på 0,76 % om året.
Overvågningsdata viser endvidere, at forekomsten af rydning er signifikant højere inden for end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer for naturtypens dynamik og tilgroningsgrad inden for og uden for habitatområderne.
Der er registreret gråris i stort set alle prøvefelter, men buskene har en åben struktur. Ørkenen på Anholt.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
