Der er i gennemsnit registreret 17,6 plantearter i 5 m cirklerne på havtornklit (Tabel 2160.103), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Der er registreret relativt mange arter i havtornklitterne ift. de øvrige kystklittyper. De hyppigst registrerede arter er havtorn, eng-rapgræs, sand-hjælme, fløjlsgræs, sand-star, klit-svingel, rød svingel og muse-vikke, der alle forekommer i mere end en tredjedel af dokumentationscirklerne (Tabel 2160.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 5,3 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, klit-svingel, muse-vikke, almindelig engelsød, gul snerre, revling og klit-rose (Tabel 2160.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,5 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er lidt flere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Strand-fladbælg er den hyppigst registrerede meget følsomme art (16 % af 5 m cirklerne), mens blodrød storkenæb, tormentil, hunde-viol, almindelig mælkeurt, klit-kambunke og hjertegræs forekommer langt mere sporadisk (Tabel 2160.103.C).

Der er registreret 1,94 problemarter i gennemsnit, hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter, hvilket hænger sammen, at havtorn har rodknolde med kvæstoffikserende aktinomyceter. De mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er stor nælde, mælkebøtte, ager-tidsel, vild kørvel, burre-snerre, gederams, glat dueurt og horse-tidsel ( Tabel 2160.103.D) og de er registreret i 10-30 % af dokumentationscirklerne. Den store forekomst af næringselskende arter i vegetationen hænger til dels sammen med, at havtorn tilfører jorden kvælstof via fiksering af atmosfærisk kvælstof i rodknoldene.

Det gennemsnitlige antal arter, enstjernearter og problemarter er nogenlunde uændret gennem de to kortlægningsperioder, mens antallet af tostjernearter er en smule lavere i den seneste kortlægning (Tabel 2160.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden (Figur 2160.102).

Havtornklit er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med størst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på tre fjerdedele (78 %) af de kortlagte forekomster med havtornklit inden for habitatområderne (Tabel 2160.103). Og på hele 36 arealer med havtornklit (20%) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 74 % af forekomsterne med havtornklit. Derudover er fundet glansbladet hæg med en lav dækning på omtrent 15 % af forekomsterne, mens sitka-gran, bjerg-fyr, hvid-gran og stjerne-bredribbe forekommer mere sporadisk.