Aarhus Universitets segl

Strukturindikatorer

Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer, modifikationer af hydrologi og kystdynamik samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand i havtornklit en høj dækning af vedplanter, en lav dækning af bar jord og en moderat dækning af lave, middelhøje og høje græsser og urter (se Tabel 9-12 i Fredshavn og Nygaard 2014). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. I havtornklit tillægges forekomsten af vedplanter, invasive plantearter, kystsikring samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (Tabel 2160.105).

Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de to kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 2160.105. Det er primært invasive plantearter, andelen af arealet med græsning samt tilstedeværelsen af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

For hovedparten af indikatorerne er de gennemsnitlige scorer ikke væsentligt forskellige i de to kortlægningsperioder. Der er dog en lille stigning i scoren for middelhøj vegetation og i udbredelsen græsning samt et fald i scoren for vedplanter, hvilket afspejler indgåelsen af en række nye plejeaftaler siden 2014 som en del af naturplanindsatsen. Der er også en stigning i scoren for de negative naturtypekarakteristiske strukturer (med 15 % betydning i strukturindekset), hvilket delvist hænger sammen med at listen over strukturerne er ændret, så den er specifik for havtornklit i stedet for generel for de tre vedplantedominerede lysåbne kystklittyper. Disse ændringer kommer til udtryk i en mindre stigning i strukturindekset (se Tabel 2160.102). Da det kortlagte areal med naturtypen falder fra anden til tredje kortlægningsperiode (se Tabel 2160.101), kan ændringerne i scorerne ikke umiddelbart tages som udtryk for det fulde omfang af forandringerne i naturtypens strukturelle tilstand.

Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 2160.103. Naturlige forstyrrelser, i form af græsning og vindens omlejring af sandet, formår kun i meget lille grad at skabe og fastholde åbninger i vegetation i de kortlagte havtornklitter. Således har en ganske lille del af arealet en dækning af bar jord på mere end 5 %. Laver forekommer ret sporadisk og mosserne er lidt mere udbredte. Havtornklit er et vedplantedomineret plantesamfund og dækningen af træer og buske er meget høj og domineret af havtorn (se Tabel 2160.103A). Græs- og urtevegetationen er tilsvarende sparsom og relativt højtvoksende og dækningen af dværgbuske er lav. Invasive plantearter er ret udbredte (se også Tabel 2160.104). Mindre end halvdelen af arealet er græsset og ingen arealer er forvaltet med høslæt eller slåning. Der er ikke registreret tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring samt randpåvirkninger fra tilstødende marker. Der er kun registreret tegn på begrænsninger af den naturlige kystdynamik på en meget lille andel af havtornklitterne. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning og betydningen af begrænsninger i den naturlige kystdynamik er vanskeligt at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.


Naturtypekarakteristiske strukturer

Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype. Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at havtornklitterne har frie dynamiske processer (i form af græsning, sandpålejring og erosion) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb i form af eutrofiering, reduktion af kystdynamik eller tilgroning. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at havtornklitterne er stærkt kulturpåvirkede og at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis i form af kystsikring.

Der er registreret en noget større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer i havtornklit (Figur 2160.104). Dækning af havtorn er den klart mest udbredte positive struktur, mens dækning af rynket rose, monoton og artsfattig vegetation uden variation samt dækning af problemarter er de hyppigst registrerede negative strukturer.