Havtornklit findes især langs vestkysten af Nordjylland. Desuden findes den langs den øvrige jyske vestkyst, langs Limfjorden, på Røsnæs, Tisvilde Hegn og på Møn.
Havtornklit er, med et samlet areal på 1.362 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 43 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 2160.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 2160.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af en af kystklittyperne, samt kystnære arealer (5 km) med flyvesand eller klitsand (Andersen m.fl. 2024 og Pedersen m.fl. 2011) (se Figur 2160.1). Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 2160.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. Her har vi benyttet fordelingen af de ni habitatnaturtyper i kystklitterne, samt kystnære arealer (5 km) med klitsand og flyvesand inden for og uden for habitatområderne, med fraregning af områder med uegnet levested (marker, bebyggelse og infrastruktur).
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en lille stigning i arealet, mens beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er langt mere udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer i arealet. Naturtypens areal vurderes stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Tabel 2160.1. Udbredelsesområde og areal for havtornklit (2160) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne (dog først fra 2013) og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 2160.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med havtornklit (2160). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret ved kendte forekomster af en af kystklittyperne, samt kystnære arealer (5 km) med flyvesand eller klitsand. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
