Nedbrudt højmose findes spredt over størstedelen af landet, dog primært i Jylland. Store Vildmose og dele af Lille Vildmose komplekset rummer de største forekomster af naturtypen. Andre eksempler findes i Kongens Mose i Sønderjylland og i Holmegårds Mose i Sydsjælland.
Nedbrudt højmose er, med et samlet areal på 6.090 ha, en af de mere udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 28 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 7120.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 7120.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt udbredelsen af historiske højmoser i Danmark (Thøgersen 1942). Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med nedbrudt højmose er større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (96%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Kortlægningen og beregningerne af det samlede areal med naturtypen har vist, at arealet med nedbrudt højmose er noget større end tidligere rapporteret. Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel fremgang i arealet. Naturtypens areal vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner. Selvom det er for stort i forhold til naturtypens referenceniveau (FRA) og arealet med aktiv højmose (7110), vurderes arealet med nedbrudt højmose at være gunstigt i begge regioner.
Tabel 7120.1. Udbredelsesområde og areal for nedbrudt højmose (7120) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 7120.1. Kort over areal og udbredelsesområde for nedbrudt højmose (7120). Udbredelsesområdet (vist med lys grå signatur) bygger på kendte forekomster af naturtypen samt udbredelsen af historiske højmoser i Danmark (Thøgersen 1942). Med mørk grå signatur er vist 10 km kvadrater med en dokumenteret forekomst af naturtypen fra NOVANA programmets kortlægning og overvågning. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2018), samt kortlægningen uden for habitatområderne (2012-2015). De orange prikker viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2016 og de orange trekanter viser ældre registreringer (2004-2010).
